Forside Penge og privatøkonomi Nyt forslag vil give flere penge til disse danskere: Kan...

Nyt forslag vil give flere penge til disse danskere: Kan spare 5.000 kroner årligt

penge
Shutterstock

Det vil kunne mærkes på pengepungen.

Lige nu læser andre

Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank.

Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.

For danskerne er banken en fast følgesvend gennem livet.

Men dårlig konkurrence og uigennemskuelige vilkår på bankmarkedet betyder, at danskerne kan ende med at betale mere for deres bankforretning end nødvendigt.

For at skabe et mere konkurrencedygtigt bankmarked, hvor priser og vilkår ikke er gemt bag en tyk informationsmur kommer regeringen nu med et nyt bankudspil med i alt 11 initiativer.

Læs også

Det skal gøre danskernes møde med banken nemmere og give bedre forudsætninger for at vælge de banktilbud, der passer bedst til forbrugeren. Almindelige familier kan i gennemsnit spare omkring 5.000 kroner årligt efter skat ved at vælge den billigste bank. Eksempelvis vil et par med hus og to børn kunne spare ca. 3.500 kr. Det viser bankernes organisations egen prisportal.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Det skal være nemmere at være bankkunde i Danmark. Konkurrencen halter, og når man vil tjekke og sammenligne priser fanges man i en uendelig labyrint af informationer. Det rammer både danskerne og virksomheder på pengepungen. Derfor sætter vi nu danske bankkunders behov i fokus. Med 11 nye initiativer vil vi sætte skub i konkurrencen og gøre det nemmere for danske bankkunder at vælge til og fra. Det er et stort skridt i den rigtige retning, som vil give danskerne flere penge mellem hænderne.” 

Bl.a. vil regeringen med udspillet sikre, at både privatpersoner og mikrovirksomheder fremover kunne se en enkel oversigt over alle deres bankomkostninger i fx netbanken.

Samtidig vil forbrugerne få tidligere og mere relevante oplysninger ved lån, og det indskærpes, at forbrugerne som hovedregel skal varsles mindst én måned før rentestigninger. Samtidig styrkes forbrugerbeskyttelsen omkring basale betalingskonti, og det gøres lettere at sammenligne produkter mellem banker.

Læs også

Erhvervsministeren vil indkalde branchen samt forbrugerorganisationer til drøftelser om initiativerne.

Ads by MGDK