Rasmus Frøkjær Kristensen
I dag lever omkring 100.000 danskere med Alzheimers eller en anden demenssygdom.
Mange danskere kender en ældre, der pludselig begynder at glemme aftaler.
Nøglerne bliver væk. Navne forsvinder midt i en sætning.
For nogle er det småting, der hører alderen til. For andre udvikler det sig langsomt til noget mere alvorligt.
Flere familier oplever, at en mor, far eller bedsteforælder mister grebet om både tid og sted.
Spørgsmålet er, om udviklingen altid behøver at gå den vej.
Det skriver Videnskab.dk.
Gode resultater
I dag lever omkring 100.000 danskere med Alzheimers eller en anden demenssygdom.
Tallet ventes at stige markant i løbet af de kommende år.
Forskning peger dog på, at udviklingen i mange tilfælde kan bremses.
En metode, som allerede bruges i omkring 70 lande, viser lovende resultater.
Indsatsen bygger på et finsk studie fra 2015, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
Her deltog 1.260 personer over 60 år med forhøjet risiko for demens.
Halvdelen fik et toårigt, målrettet forløb med hjælp til at ændre livsstil.
De trænede flere gange om ugen, lagde kosten om, lavede hjerneøvelser og deltog i sociale aktiviteter.
Samtidig blev deres blodtryk og vægt fulgt tæt.
Den anden gruppe fik alene rådgivning.
Resultaterne viste, at gruppen med den intensive indsats klarede sig bedre i tests af hukommelse, planlægning og mental hurtighed.
Lignende forsøg i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland og USA har vist samme tendens.
Ifølge en konsensusrapport i The Lancet kan omkring 45 procent af alle demenstilfælde forebygges, hvis risikofaktorer som forhøjet blodtryk, diabetes, rygning og social isolation håndteres.
Verdenssundhedsorganisationen WHO betegner også de fleste demenssygdomme som livsstilsrelaterede.
Kræver en indsats
Seniorforsker Rikke Gregersen fra VIA University College peger på, at det ikke er nok at justere på én vane.
“Man kan ikke bare lægge kosten om, hvis man samtidig ligger på sofaen hele dagen,” siger hun.
Flere lande har allerede tilpasset det finske program til egne forhold. I Danmark testes en kortere udgave i fire kommuner med støtte fra Trygfonden.
“Deltagerne bevarer i høj grad de ændrede vaner, efter at forsøgsperioden er slut,” siger Rikke Gregersen.
Forskerne vil bruge erfaringerne til at udarbejde anbefalinger for en bred forebyggende indsats herhjemme.
Målet er at give flere ældre bedre muligheder for at holde hjernen skarp længere.
