Rasmus Frøkjær Kristensen
Kræft i bugspytkirtlen har i årevis været en af de mest frygtede diagnoser.
Mange danskere kender følelsen af at vente på svar fra hospitalet.
En ovisning, en scanning eller en blodprøve kan vende op og ned på hverdagen.
Kræft er stadig en af de sygdomme, der skaber mest uro, både hos patienter og pårørende.
Samtidig følger forskere verden over intenst med i jagten på nye gennembrud.
Nu kommer der nyt fra Spanien, som vækker opsigt langt ud over landets grænser.
Det skriver xyts.
Et tredobbelt greb
Kræft i bugspytkirtlen har i årevis været en af de mest frygtede diagnoser.
Sygdommen opdages ofte sent, fordi symptomerne i starten kan ligne helt almindelige maveproblemer eller træthed.
Når diagnosen endelig stilles, har kræften i mange tilfælde allerede spredt sig.
Overlevelsen har derfor været lav, både i Spanien og i resten af Europa.
Ifølge forskere fra det nationale center for kræftforskning i Madrid, CNIO, kan en ny tilgang dog ændre billedet.
En stor del af tumorerne drives af en mutation i genet KRAS. Det sender konstante vækstsignaler til cellerne, så de deler sig ukontrolleret.
Tidligere har man forsøgt at bremse signalet med enkeltstående lægemidler. Problemet har været, at kræftcellerne hurtigt fandt nye smutveje og blev modstandsdygtige.
Forskerne i Madrid valgte derfor en anden strategi. I stedet for at ramme ét punkt gik de efter flere led i samme signalvej på én gang.
I museforsøg kombinerede holdet tre stoffer, som hver især angriber forskellige dele af den mekanisme, der holder tumoren i live.
Resultaterne overraskede selv forskerne. I tre forskellige musemodeller forsvandt tumorerne helt, og der blev ikke fundet rester ved vævsanalyser.
Da behandlingen blev stoppet, kom kræften heller ikke igen hos dyrene.
Forsigtig optimisme
Vejen fra lovende museforsøg til behandling af patienter er dog lang.
Mus reagerer ikke nødvendigvis som mennesker, og doser samt bivirkninger skal undersøges grundigt.
Kombinationer af flere målrettede lægemidler kan både forstærke hinanden og øge risikoen for skader på organer.
Alligevel peger studiet på en ny måde at tænke behandling på.
I stedet for at lede efter én mirakelkur satser forskerne på en koordineret indsats mod flere sårbare punkter i kræftcellen.
For danske patienter ændrer det ikke behandlingen her og nu. Kemoterapi og kirurgi er fortsat standard.
Håbet er, at fremtidige kliniske forsøg kan vise, om samme strategi kan give bedre resultater hos mennesker.
Hvis det lykkes, kan det få betydning for flere kræftformer, hvor KRAS mutationer spiller ind.
