Rasmus Frøkjær Kristensen
Det virker til fødevarechecken er skudt helt ved siden af.
Når priserne i supermarkedet kravler opad, kan det mærkes i mange hjem.
Madbudgettet er blevet et fast samtaleemne ved køkkenbordet hos både børnefamilier, enlige og pensionister.
Der bliver kigget efter tilbud, og indkøbsturen kræver mere planlægning end før.
Samtidig fylder politiske løfter om hjælp mere i den offentlige debat.
Især støtteordninger rettet mod dagligvarer har fået opmærksomhed den seneste tid.
Nu viser nye tal, at hjælpen ikke rammer helt, som mange måske forventer.
Det skriver Jyllands-Posten.
Hvem får pengene
Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks ender hos den halvdel af befolkningen, der har de højeste indkomster.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar fra Finansministeriet.
Tallene betyder, at 30,4 procent af alle fødevarechecks går til danskere i den økonomisk stærkeste del af befolkningen.
Samtidig er formålet med ordningen at afbøde konsekvenserne af stigende priser.
Fødevarechecken kan bruges frit og behøver ikke blive brugt på mad.
Beløbet ligger på mellem 1000 og 2500 kroner per person og udbetales som et skattefrit beløb.
Ifølge opgørelsen er det ikke kun lavindkomstgrupper, der står til at modtage beløbet.
En stor del af modtagerne har indkomster over medianen.
Oplysningerne stammer fra Finansministeriets beregninger, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Ministeriet har fordelt modtagerne efter indkomst og husstandstype.
Ordningen har derfor skabt debat om, hvor målrettet hjælpen reelt er.
Kritikken går på, at støtten rammer bredt i stedet for at fokusere snævert på dem med mindst at gøre godt med.
Aftalen kort
Aftalen om fødevarechecks blev indgået i sidste uge mellem regeringen, SF og Enhedslisten.
Formålet er at hjælpe borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”.
Udbetalingen sker i maj og juni og kræver ingen ansøgning fra borgerne.
Modtagerne udvælges automatisk ud fra en række kriterier fastlagt i aftalen.
Ifølge aftalepartierne er ordningen tænkt som en midlertidig håndsrækning.
Debatten om fordelingen viser dog, at spørgsmålet om social balance fortsat fylder i diskussionen om økonomisk støtte.
