Rasmus Frøkjær Kristensen
Studiet er fortaget i Sverige, og kommer med en række nye konklusioner.
Når hverdagen kører i højt tempo, er det sjældent hjernen, der fylder mest i tankerne.
Fokus ligger ofte på arbejde, relationer og de mange små gøremål, der skal nås. Samtidig bliver danskerne ældre end nogensinde før.
Det stiller nye krav til kroppen, men også til det mentale helbred.
Flere oplever, at hukommelse og koncentration ændrer sig med alderen.
Netop derfor fylder snakken om hjernesundhed mere og mere.
Antallet af mennesker, der lever med demens, forventes at stige markant i de kommende år.
For nogle spiller arvelighed en afgørende rolle, mens andre faktorer hænger tæt sammen med den måde, livet leves på.
Ny forskning peger på, at en stor del af risikoen ikke er fastlåst på forhånd.
Det skriver Epocanegocios.
Hjernens spor
Forskere fra Lunds Universitet i Sverige har undersøgt 494 personer med en gennemsnitsalder på 65 år over fire år.
Deltagerne gennemgik helbredsundersøgelser, hjernescanninger og genetiske tests, samtidig med at deres livsstil blev kortlagt.
I alt blev 17 faktorer analyseret, herunder blodtryk, kolesterol, rygning, alkoholvaner, søvn, uddannelsesniveau og genet APOE ε4.
Forskerne fokuserede på tre velkendte tegn på kognitiv tilbagegang.
Det gjaldt ændringer i hjernens hvide substans samt ophobning af beta amyloid og tau protein.
Skader i den hvide substans ses ofte hos ældre og personer med forhøjet blodtryk, diabetes eller som ryger.
Ophobning af beta amyloid og tau forbindes især med Alzheimers sygdom.
Sebastian Palmqvist, lektor i neurologi ved Lunds Universitet, siger i forbindelse med studiet: “Meget af den tilgængelige forskning i risikofaktorer, som vi selv kan påvirke, tager ikke højde for de forskellige årsager til demens.”
Resultaterne viste, at høj alder og tilstedeværelsen af APOE ε4 genet var stærkt forbundet med hurtigere forandringer i hjernen.
Samtidig pegede analyserne på, at næsten halvdelen af demenstilfælde kan hænge sammen med forhold, som potentielt kan ændres.
Hvad kan ændres
Studiet viste en tydelig sammenhæng mellem blodkarrenes tilstand og risikoen for demens.
Forhøjet blodtryk, højt fedtindhold i blodet, hjertesygdomme og rygning var forbundet med skader, der kan hæmme blodgennemstrømningen i hjernen.
Manglende ilt og næring kan skade områder, som er vigtige for hukommelse og tænkning.
Diabetes blev desuden koblet til hurtigere ophobning af beta amyloid. Ifølge forskerne kan insulinresistens gøre det sværere for hjernen at slippe af med proteinet.
Lavt BMI i alderdommen var samtidig forbundet med større mængder tau protein, hvilket kan hænge sammen med ændringer i hjerneområder, der styrer appetit og vægt.
Isabelle Glans, ph.d kandidat ved Lunds Universitet, siger:
“Vi observerede, at de fleste modificerbare risikofaktorer – blandt andet rygning, hjerte-kar-sygdomme, høje blodlipidniveauer og højt blodtryk – var forbundet med skader på blodkarrene i hjernen og en hurtigere ophobning af såkaldte ændringer i den hvide substans.”
Forskerne understreger, at der er behov for mere viden. Samtidig peger resultaterne på, at tidlige livsstilsændringer kan mindske risikoen for demens senere i livet.
