Det rammer pensionister hårdt, at man altid regulære på bagkant.
Når priserne stiger, kan det mærkes med det samme i hverdagen. Indkøbsturen bliver dyrere, og budgettet strammer til.
Mange danskere følger derfor nøje med, når politikere taler om fødevarer, afgifter og mulige lettelser.
Særligt pensionister og andre på fast indkomst er sårbare, når økonomien ændrer sig hurtigt.
Debatten handler ofte om moms og midlertidige hjælpepakker.
Alligevel peger flere økonomer på, at løsningen måske skal findes et helt andet sted.
Ifølge dem er problemet nemlig ikke kun priserne, men måden ydelser reguleres på.
Det skriver Faglige Seniorer.
Lang ventetid
Ifølge økonomiprofessor Torben M. Andersen er det afgørende problem, at reguleringen af pension og andre overførselsindkomster sker med stor forsinkelse.
Sammen med professor Michael Svarer og senioranalytiker Marie Møller Kjeldsen har han i en kronik i Politiken foreslået en ændring af modellen.
I dag følger ydelserne lønudviklingen med to års forsinkelse.
Det betyder, at pensionister først får gavn af lønstigninger længe efter, at priserne er steget.
I perioder med rolig økonomi fylder det mindre.
Når inflationen stiger hurtigt, bliver konsekvensen tydelig i hverdagen.
“Det, der skaber problemet, er den lange forsinkelse i tilpasningen,” siger Torben M. Andersen i et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Ifølge ham er det ventetiden, der langsomt udhuler købekraften hos pensionister og andre på overførselsindkomst.
Kendt værktøj
Økonomernes forslag går ud på at bruge det såkaldte PL skøn, som Finansministeriet allerede anvender i arbejdet med finansloven.
Skønnet bygger på forventninger til pris og lønudviklingen i det kommende år.
Ved at lade pension og ydelser følge skønnet kan reguleringen ske hurtigere end i dag.
Året efter kan man justere, når de faktiske tal er kendt.
“Når man alligevel politisk har taget stilling og mener, at ydelserne skal følge lønudviklingen, er det nærliggende at se på, om man kan få den tilpasning til at virke hurtigere,” siger Torben M. Andersen.
Han vurderer samtidig, at modellen er enklere end eksempelvis differentieret moms på fødevarer.
Staten bruger allerede PL regulering på mange områder, og derfor kræver forslaget hverken nye systemer eller store ændringer.
Ifølge Faglige Seniorer minder forslaget tæt om idéen bag Fair Pension, som tidligere blev behandlet i Folketinget.
Organisationen peger på, at en hurtigere regulering kunne have mindsket behovet for gentagne fødevarechecks og midlertidige tiltag.
Økonomernes pointe er klar.
En justering af selve reguleringen kan give en mere stabil økonomi for pensionister næste gang priserne stiger.