Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er ikke små penge, der er tale om.
Når hverdagen bliver dyrere, begynder flere at holde øje med, hvem der egentlig har råd.
Mad, el og renter fylder mere i budgettet hos mange familier.
Samtidig dukker historier om enorme formuer ofte op i nyhedsstrømmen.
Lister over verdens rigeste bliver delt og diskuteret.
Det sætter gang i snakken om forskelle og om, hvor pengene samler sig.
Det skriver TV2.
Milliardærernes tidsalder
For første gang nogensinde kunne over 3000 personer sidste år kalde sig dollarmilliardærer.
Tallene kommer fra erhvervsmediet Forbes, som har opgjort verdens rigeste siden 1987.
Dengang stod blot 140 personer på listen med en formue på mindst én milliard dollars.
Siden er udviklingen gået stærkt. I 2007 rundede antallet 1000, i 2017 var tallet fordoblet, og i 2025 lød opgørelsen på 3028.
Toppen domineres fortsat af amerikanske erhvervsfolk som Elon Musk, Mark Zuckerberg, Jeff Bezos og Larry Ellison. Alligevel har også ni danskere fundet vej til listen.
Det gælder Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, Lego-arvingen Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre børn Sofie, Thomas og Agnete, luftfartsentreprenøren Martin Møller Nielsen, Bent Jensen og familien bag Linak samt Niels Peter Louis Hansen og Benedicte Find, der er børn af Coloplasts grundlægger.
Ifølge Forbes kan antallet svinge fra dag til dag, fordi mange formuer er tæt knyttet til aktiekurser.
Retningen er dog klar, og udviklingen vækker bekymring.
“Vi lever i milliardærernes tidsalder, hvor formuerne for de allerrigeste eksploderer. Konsekvensen, særligt globalt set, er, at vores demokratier kommer under pres, og at tilliden til vores samfundssystemer kommer under pres,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, til TV 2.
Også i Danmark
Debatten om ulighed fylder også herhjemme.
Statsminister Mette Frederiksen tog emnet op i sin nytårstale, og en ny rundspørge lavet for Oxfam Danmark viser, at 48 procent er helt eller delvist bekymrede over den økonomiske ulighed i Danmark.
Samtidig svarer 26 procent, at de ikke deler bekymringen.
Lars Koch fortæller, at resultatet overraskede ham, fordi Danmark ofte bliver set som et meget lige land.
Han peger på stigende fødevarepriser som en vigtig forklaring.
Tal fra Oxfams internationale organisation viser, at den fattigste halvdel af danskerne sidste år ejede 4,1 procent af den samlede formue.
Den rigeste ene procent sad til gengæld på en langt større andel.
“Den samlede formue er vokset markant, så selvom procenterne er de samme, er forskellen i kroner og øre vokset markant de seneste 20 år,” siger han til TV 2.
Ifølge generalsekretæren giver store formuer også mulighed for at påvirke politik gennem blandt andet lobbyarbejde, hvilket allerede har været synligt i danske debatter om skat og generationsskifte i virksomheder.
