Rasmus Frøkjær Kristensen
folke- og førtidspensionister mister penge, mange penge.
Når man når pensionsalderen, bliver økonomien ofte mere fastlåst.
Udbetalinger kommer på bestemte datoer, og mange har indrettet hverdagen efter kendte beløb.
Derfor kan selv små politiske overvejelser skabe uro, når de handler om ydelser, der er regnet med i budgettet.
For pensionister handler tryghed ofte om stabilitet og klare regler.
Netop derfor vækker nye tanker fra Christiansborg opmærksomhed blandt mange ældre danskere.
Det skriver Seniornews.
Kan ramme mange
I dag er det kun indtægter, der har betydning for, hvor meget man kan få i pensionstillæg.
Opsparing og anden formue tæller ikke direkte med, når beløbet bliver beregnet.
Sådan kan det dog ændre sig.
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har bedt finansminister Nicolai Wammen om at opstille modeller for, hvordan formue kan indgå i beregningen af pensionstillæg.
Oplysningerne fremgår af et svar fra finansministeren offentliggjort af Folketinget.
Der er endnu ikke fremlagt noget politisk forslag, og ingen aftale er på plads.
Alligevel kan ændringen få stor betydning for de knap en million folkepensionister, som i dag modtager et helt eller delvist pensionstillæg.
Oveni kommer førtidspensionister på gammel ordning.
I praksis betyder de nuværende regler, at personer med store opsparinger stadig kan få pensionstillæg, så længe indtægterne er lave.
Formuen spiller kun en indirekte rolle gennem for eksempel renter og udbytte.
Tre muligheder
Finansministeren skitserer tre overordnede modeller. I alle tilfælde er pensionsopsparing undtaget, mens anden formue kan få betydning.
En model minder om ældrechecken, hvor der fastsættes en formuegrænse.
Overstiges grænsen, bortfalder pensionstillægget helt.
Grænsen kunne ifølge ministeren ligge på for eksempel en halv, en eller to millioner kroner.
En anden mulighed læner sig op ad reglerne for boligydelse.
Her tillægges indkomsten en procentdel af formuen, hvilket kan føre til lavere pensionstillæg, jo større formuen er.
Den tredje model er en direkte aftrapning, hvor pensionstillægget gradvist reduceres, når formuen overstiger et bestemt beløb.
Aftrapningen kan ske med en fast procent.
Fælles for modellerne er, at de kan give staten milliardbesparelser. Samtidig vil mange pensionister få færre penge udbetalt.
Finansministeren peger også på mulige følgevirkninger.
Seniorer kan vælge at spare mindre op eller bruge formuen hurtigere.
Samtidig kan lavere pensionstillæg føre til højere boligydelse, fordi tillægget tæller med som indkomst i den beregning.
Hvem der har bedt om beregningerne, og hvorfor de er bestilt, fremgår ikke.
Regeringen har heller ikke meldt ud, om idéerne skal føres videre.
Indtil videre er der tale om overvejelser.
Alligevel følger mange pensionister sagen tæt, mens tankerne fortsat ulmer på Christiansborg.
