Rasmus Frøkjær Kristensen
Loven er i gennemsnit i brug hvert 9. år.
Når der opstår uro i amerikanske storbyer, bliver det hurtigt et emne, som også vækker opsigt langt uden for landets grænser.
Billeder af protester, politi og militærklædte betjente fylder ofte nyhedsstrømmen og sætter gang i debatten om magt, grænser og rettigheder.
For mange danskere er USA et land, man følger tæt, både politisk og kulturelt, og udviklingen bliver ofte diskuteret ved middagsbordet og på sociale medier.
Særligt spørgsmål om indvandring og sikkerhed har i årevis delt vandene og skabt stærke reaktioner.
Den seneste udvikling i Minnesota har igen sat fokus på, hvor hurtigt spændinger kan eskalere.
Og hvor langt en præsident er villig til at gå for at genoprette ro og orden.
Det skriver asiaone.
Truer med militær
USA’s præsident Donald Trump truede torsdag med at tage oprørsloven i brug for at indsætte militæret i Minnesota efter flere dages voldsomme protester i Minneapolis.
Ifølge Reuters er utilfredsheden vokset i kølvandet på en massiv tilstedeværelse af immigrationsbetjente i byen.
Uroen tog fart, efter at en betjent fra immigrationsmyndighederne for otte dage siden skød og dræbte den amerikanske statsborger Renee Good under en aktion i Minneapolis.
Protesterne har siden bredt sig til andre byer og er flere steder blevet konfronterende.
Trumps udmelding kom kort efter endnu en skudepisode, hvor en immigrationsbetjent sårede en venezuelansk mand i benet under et forsøg på at standse hans bil.
Regeringen har oplyst, at manden forsøgte at flygte.
På sociale medier skrev præsidenten, at hvis delstatens ledere ikke greb ind, ville han handle selv.
Ifølge Reuters skrev han, at han ville indføre oprørsloven, hvis myndighederne ikke stoppede det, han kaldte voldelige agitatorer.
Samtidig er næsten 3.000 føderale betjente blevet sendt til Minneapolis-området.
De har patruljeret gaderne iført camouflageudstyr og masker og er blevet mødt af vrede demonstranter døgnet rundt.
Kaotiske scener
Onsdag aften samledes store menneskemængder nær stedet, hvor den venezuelanske mand blev skudt.
Ifølge Reuters brugte betjente både flash bang granater og tåregas for at sprede folkemængden.
Senere på aftenen blev en bil, som demonstranter mente tilhørte føderale betjente, udsat for hærværk.
Der blev også sprayet truende graffiti rettet mod ministeren for indenrigssikkerhed.
Midt i kaosset har flere borgere fortalt om hårdhændet behandling.
Den amerikanske statsborger Aliya Rahman sagde til Reuters, at agenterne “slæbte mig ud af min bil og bandt mig som et dyr, selv efter jeg havde fortalt dem, at jeg var handicappet.”
Ministeriet for indenrigssikkerhed har afvist kritikken og oplyst, at Rahman blev anholdt for at have forhindret en politiaktion.
Ifølge Reuters har brugen af oprørsloven kun fundet sted 30 gange i USA’s historie.
Alligevel viser en ny Reuters Ipsos måling, at Trumps hårde linje splitter hans egne vælgere, hvor et flertal bakker op om hårde anholdelser, mens en stor gruppe frygter konsekvenserne.
