Rasmus Frøkjær Kristensen
Det står værre til i Rusland end mange aner.
Når krig fylder nyhedsstrømmen, følger der ofte store ord med, trusler, advarsler og nye våben bliver brugt flittigt, når magt skal demonstreres.
For mange danskere kan det være svært at vurdere, hvor grænsen går mellem reel styrke og politisk iscenesættelse, når meldingerne kommer fra internationale mødelokaler.
Samtidig bliver verdens opmærksomhed hele tiden udfordret, når konflikten i Ukraine trækker ud og gentager sig i nye former.
Her spiller sproget en afgørende rolle. Det er ofte ordene, der skal flytte holdninger, skabe frygt eller samle opbakning.
Mandag blev netop sproget et våben, da FN’s Sikkerhedsråd samledes til et hastemøde om krigen i Ukraine.
Afvist forklaring
Ifølge Ukrinform tog Ukraines faste repræsentant ved FN, Andrii Melnyk, ordet i New York.
Han afviste kontant Ruslands påstand om et angreb på Vladimir Putins residens, som Moskva har brugt som forklaring på nye massive angreb mod Ukraine.
“Dette såkaldte angreb på Putins residens er en ren løgn. Punktum,” sagde Melnyk under mødet.
Han sammenlignede fortællingen med historiske provokationer, hvor opdigtede hændelser blev brugt som påskud for krig.
Ifølge Melnyk handler Ruslands brug af Oreshnik missilet først og fremmest om at skræmme Ukraines internationale partnere.
Han afviste også Kremls fremstilling af våbnet som teknologisk overlegent.
Ukrainske eksperter har ifølge ham undersøgt fragmenter fra missilet og fundet forældet udstyr, som ikke matcher billedet af et moderne supervåben.
Presset indefra
En stor del af talen handlede om Ruslands økonomiske og samfundsmæssige situation.
Melnyk pegede på, at væksten er bremset op efter år, hvor krigsudgifter og høje råvarepriser har holdt økonomien kunstigt kørende.
IMF forventer ifølge ham kun en meget begrænset vækst fremover.
Han nævnte faldende indtægter fra olie og gas, kraftige rentestigninger og en national formuefond, der er tæt på at være tømt.
Samtidig beskrev han alvorlige demografiske problemer med store militære tab og omfattende udvandring af unge og uddannede borgere.
Ifølge Melnyk gør kombinationen af økonomisk pres, arbejdskraftmangel og stigende gæld det næsten umuligt for Rusland at føre en langvarig krig.
Han trak en parallel til Sovjetunionens sidste år og advarede om, at sammenbrud ofte kommer pludseligt.
“Dagens Rusland er som en kolos med fødder af ler, og det er kun et spørgsmål om tid, før hele dette korthus kollapser,” tilføjede han.
FN’s Sikkerhedsråd mødtes for at drøfte de seneste russiske angreb på Ukraine, herunder brugen af Oreshnik missilet.
