Rasmus Frøkjær Kristensen
Nu blander Kina sig i den anspændte debat.
Når der bliver talt om sikkerhed og stormagtspolitik, falder blikket ofte på Europas grænser eller Mellemøsten.
Flere og flere øjne retter sig dog mod nord, hvor isen smelter, og nye sejlruter åbner sig.
Arktis er blevet et område, som mange lande følger tæt, også selv om de ligger langt væk.
Udviklingen påvirker handel, klima og geopolitik, og derfor vækker regionen opsigt langt ud over polarområdet.
Senest har udmeldinger fra både Washington og Beijing sat ekstra fokus på Grønland og Arktis.
Ifølge Reuters har Kinas udenrigsministerium nu reageret på USA’s udmeldinger om øen.
Det skriver EkstraBladet.
Klar kinesisk melding
Det kinesiske udenrigsministerium slår fast, at Arktis ikke kun angår enkelte lande, men hele det internationale samfund.
På et pressemøde sagde talsperson Mao Ning, at “Arktis vedrører det internationale samfunds samlede interesser”.
Udmeldingen kommer, efter at USA har gjort krav på Grønland og har peget på øens strategiske betydning.
Kina advarer samtidig USA mod at inddrage andre lande som begrundelse for egne ambitioner.
Ifølge ministeriet bør relationer mellem stater håndteres i tråd med FN’s charter og gældende internationale spilleregler.
Udtalelserne viser, at spændingerne omkring Arktis ikke kun handler om klima og natur, men også om politisk indflydelse og sikkerhed.
USA fastholder linjen
USA’s præsident Donald Trump har gentagne gange givet udtryk for, at Grønland er afgørende for amerikansk sikkerhed.
Han mener, at kontrollen med øen er nødvendig for at forhindre, at Kina eller Rusland får større fodfæste i Arktis.
På et pressemøde fredag sagde Trump, at “Lande er nødt til at have ejerskab, og man forsvarer ejerskab, man forsvarer ikke lejeaftaler. Og vi er nødt til at forsvare Grønland”.
Trump og hans administration har tidligere luftet tanken om, at USA kunne købe Grønland.
Samtidig har de ikke villet afvise, at en overtagelse i yderste konsekvens kan ske med militære midler.
For Danmark og Grønland har udmeldingerne vakt opsigt, da mange danskere følger udviklingen tæt og ofte ser Arktis som en central del af rigsfællesskabet.
Debatten viser, hvordan Grønland er blevet et omdrejningspunkt i en større global magtkamp.
