Rasmus Frøkjær Kristensen
Den lækre spise, kan have en skjult sundheds fordel.
Når snakken falder på sundhed, handler den ofte om små valg i hverdagen.
Hvad vi putter på tallerkenen.
Hvad vi vælger fra.
Og hvad vi måske føler skyld over at nyde lidt for meget.
Mange danskere forsøger at spise fornuftigt, men oplever også, at råd og anbefalinger ændrer sig.
Især når det gælder fedt, har budskaberne været mange og til tider modsatrettede.
Nu giver ny forskning anledning til at se lidt anderledes på en velkendt spise.
Det skriver Science Alert.
Overraskende sammenhæng
Et stort svensk studie peger på, at et dagligt indtag af fed ost kan hænge sammen med en lavere risiko for demens.
Ifølge forskerne gælder sammenhængen, når man spiser halvtreds gram eller mere om dagen af oste med et fedtindhold over tyve procent.
Det omfatter blandt andet brie, gouda, cheddar, parmesan, gruyere og mozzarella.
Undersøgelsen fulgte syvogtyvetusind seks hundrede halvfjerds voksne svenskere gennem cirka fem og tyve år.
I perioden udviklede tre tusind to hundrede otte deltagere demens.
Resultaterne viste, at omkring ti procent af dem med et højt indtag af fed ost fik sygdommen, mens tallet lå omkring tretten procent blandt dem, der spiste meget lidt ost.
Efter justering for faktorer som alder, køn, uddannelse og samlet kost fandt forskerne en samlet lavere demensrisiko på tretten procent hos dem med det højeste osteforbrug.
“I årtier har debatten om fedtholdige kontra fedtfattige kostvaner formet sundhedsråd, hvor ost somme tider er blevet kategoriseret som en usund fødevare, man bør begrænse,”
siger ernæringsepidemiolog Emily Sonestedt fra Lunds Universitet ifølge Science Alert.
Forsigtighed anbefales
Forskerholdet brugte data fra Malmö Kost og Kræft kohorten, hvor deltagerne i begyndelsen udfyldte en maddagbog over syv dage, et spørgeskema om kost og et interview om madvaner.
Derefter blev deres helbred fulgt gennem registre.
Studiet fandt ingen tilsvarende sammenhæng for fedtfattig ost, mælk, yoghurt, kefir eller fløde.
Smør gav mere blandede resultater, hvor et højt indtag blandt nogle deltagere hang sammen med en mulig øget risiko for Alzheimers.
Andre forskere opfordrer dog til at tage resultaterne med forbehold.
Tara Spires Jones fra UK Dementia Research Institute, som ikke deltog i studiet, peger på, at kosten kun blev registreret én gang mange år før demensdiagnoserne.
“En af de største begrænsninger ved dette studie er, at indtaget af ost kun er registreret én gang gennem en maddagbog og et interview 25 år før analyse af demensdiagnoser. Det er meget sandsynligt, at kost og livsstil har ændret sig i løbet af de 25 år,” siger hun.
Forskerne bag studiet understreger selv, at der er tale om en sammenhæng og ikke et bevis. Mere forskning er nødvendig, før faste kostråd kan ændres.
