Rasmus Frøkjær Kristensen
Pengene falder for mange, på et tørt sted.
Herhjemme fylder de faste regninger meget i hverdagen.
For mange danskere er det noget, der bliver talt om rundt om middagsbordet og over kaffen.
El, varme og andre udgifter kommer hver måned, uanset hvordan økonomien ellers ser ud.
Derfor er der stor opmærksomhed, når der bliver justeret på rammerne for privatøkonomien.
Små ændringer kan hurtigt mærkes, især for dem, der har et stramt budget.
Samtidig følger mange med i politiske beslutninger, der kan give lidt ekstra luft i hverdagen.
Når kalenderen skifter, betyder det ofte nye regler og justeringer, som kan få betydning for mange husstande.
Nogle ændringer mærkes næsten ikke, mens andre kan ses direkte på regningerne.
Netop derfor er der interesse for de økonomiske greb, der er på vej, og som kan få betydning for både familier og pensionister.
Det skriver Faglig Senior.
Størst effekt
Fra 1. januar træder en ændring i kraft, som påvirker elregningen i store dele af landet.
Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift ned til EU’s minimum i både 2026 og 2027.
Ifølge regeringen betyder det reelt, at elafgiften næsten forsvinder i perioden.
Skatteministeriet har set nærmere på, hvad det betyder for forskellige husstande.
Et pensionistpar i hus kan ifølge beregningerne se frem til omkring 2.700 kroner mere om året.
En enlig pensionist får færre kroner i absolutte tal, men lettelsen fylder relativt mere i økonomien, fordi eludgiften udgør en større del af budgettet.
Regeringen fremhæver, at sænkelsen er blandt de mest lighedsskabende afgiftslettelser.
Selvom husstande med høje indkomster ofte bruger mere strøm, er effekten størst for lavere indkomster, når man ser på den samlede økonomi.
Skatteminister Ane Halsboe Jørgensen siger:
“Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag.”
Flere penge
Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kilowatt time i 2026 og 2027.
Aftalen er indgået mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti som en del af finansloven.
Ifølge regeringen er formålet at afbøde de stigende leveomkostninger, som mange oplever, når der handles ind og betales faste regninger.
Ane Halsboe Jørgensen siger
“Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får cirka. 2.700 kroner ekstra.”
Sænkelsen af elafgiften indgår i en samlet pakke, hvor finansloven reducerer skatter og afgifter for knap 15 milliarder kroner.
Regeringen vurderer samtidig, at andre økonomiske initiativer og generelle lønstigninger vil øge rådighedsbeløbet yderligere.
En arbejderfamilie med børn ventes samlet at få mere end 30.000 kroner ekstra i 2026 sammenlignet med 2024.
En enlig pensionist står til omkring 12.000 kroner mere.
