Forside Generelle nyheder Joan vandt 200.000 kroner i Lotto: Hun ved allerede hvad...

Joan vandt 200.000 kroner i Lotto: Hun ved allerede hvad 175.000 kroner skal bruges på

lotto
Danske Spil

Der er ikke efterladt noget til tilfældighederne.

Lige nu læser andre

Joan Mønster Jørgensen fra Helsinge fik mandag overrakt en check på 200.000 kroner af Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Klub Lotto.

Joan havde nemlig vundet månedskonkurrencen i den gratis klub, som Danske Spil har lavet – og det kom bag på hende.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

“Det var meget uventet, for jeg er med i Klub Lotto for at spille de små spil. Dem spiller jeg med min mand, og det hygger vi os med,” fortæller Joan midt i Kvickly i Helsinge, hvor også lokalpressen er dukket op for at tale med hende om gevinsten.

Joan arbejder som akutsygeplejerske og har tre sønner.

Læs også

Så har hun en forkærlighed for en bestemt musikgenre, som hun bl.a. deler med flere medlemmer af familien.

“Ja, jeg overvejer at købe den Copenhell billet allerede nu. Vi tager afsted som familie for at opleve det sammen, og min mand er også med, selvom det ikke er det musik, han er mest til. Vi andre er til hård rock og metal, og vi skal faktisk også til koncert med Sabaton i den her uge. Det er et band, der bruger musikken til en form for historieundervisning om virkelige hændelser,” siger Joan.

De 200.000 kroner er allerede blevet udbetalt til Joans konto, og hun har allerede en plan for, hvad der skal ske med dem.

“Jeg bruger de fleste af dem til at lave en god buffer, for det er rart at have – især, når man snart er folkepensionist. Og så har jeg taget 25.000 ud, som skal gå til sjov og spas. Jeg er meget impulsiv, så jeg skal nok finde på noget godt ud over alle de ting, jeg allerede har planlagt det næste år. Jeg er typen der, hvis jeg har lyst til noget, så gør jeg det. Drømmen er at køre Europa tyndt i autocamper, men det kræver en lidt større gevinst,” griner Joan.

Der trækkes lod om en ny vinder af 200.000 kroner i Klub Lotto mandag d. 6. januar.

Læs også

Det er gratis at være med i klubben, og man kan ved at løse små ordspil og lignende også vinde ugepræmier som fx biografbilletter og gratis Lotto rækker.

Ads by MGDK