Rasmus Frøkjær Kristensen
Det bliver en dyr fornøjelse.
Når der lander penge fra det offentlige på kontoen, går mange ud fra, at alt er rigtigt.
Beløbet står i netbanken, og pengene bliver hurtigt en del af hverdagen.
Regningerne skal betales, indkøbene klares, og måske er der også lidt til side.
Samtidig kan regler om løn og pension være svære at gennemskue for de fleste.
Myndighederne må vel have styr på systemerne, tænker mange, så længe udbetalingerne kører fast hver måned.
Alligevel kan en enkelt fejl få store konsekvenser for den, der modtager pengene.
Sådan skete fejlen
Ifølge Faglige Seniorer begyndte sagen, da en topembedsmand i 2009 fratrådte en direktørstilling som tjenestemand i den offentlige sektor.
Hun fik bevis på opsat tjenestemandspension med tilhørende vejledning.
Heraf fremgik det, at beviset skulle afleveres til en ny arbejdsgiver, hvis hun igen fik en stilling som tjenestemand.
To år senere fik hun et nyt tjenestemandsjob, men beviset blev aldrig afleveret, og hun fortæller, at hun ikke kan huske at have modtaget brevet.
Da hun fyldte 60 år i 2016, begyndte Udbetaling Danmark at udbetale den opsatte pension.
Hun reagerede og kontaktede personalekontoret hos den myndighed, der stod for hendes løn, fordi hun var i tvivl om, hvorvidt udbetalingen var korrekt.
Ifølge hendes egen forklaring fik hun at vide, at lønkontoret var blevet pålagt at udbetale pensionen, og at hun risikerede at miste den for altid, hvis hun sagde nej.
Sætningen lød ifølge hende sådan
“Hvis hun sagde nej til pengene, ville pensionen bortfalde, og hun kunne ikke få den igen”
En medarbejder lovede at undersøge sagen.
Interne mails i forvaltningen viser, at henvendelsen fandt sted, men hun hørte ikke mere, og pengene fortsatte med at komme i mere end fem år.
Retten strammer krav
Da hun endeligt fratrådte som tjenestemand i 2022, opdagede Udbetaling Danmark fejludbetalingen.
Kravet lød på tilbagebetaling af 909.600,33 kroner, og myndighederne begyndte at trække 5.000 kroner om måneden i hendes rette tjenestemandspension.
Københavns Byret gav hende i første omgang medhold.
Retten lagde vægt på, at hun havde reageret og vurderede, at hun ikke havde
“udvist en så betydelig uagtsomhed, at hun er pligtig at tilbagebetale beløbet,”
som der står i dommen fra byretten.
Sagen blev anket til Østre Landsret, hvor tre dommere nåede frem til, at hele beløbet skal betales tilbage.
Landsretten mente, at hun ikke kunne nøjes med en enkelt henvendelse, når hun selv havde mistanke om fejl, og at hun også kunne have kontaktet Udbetaling Danmark.
Der blev lagt vægt på beløbets størrelse, at hun selv havde oplyst kontonummer, og at hun som erfaren embedsmand burde være ekstra opmærksom.
Ifølge Kammeradvokaten er sagen forløbet i Grønland, mens fagforeningen DM har ført sagen og nu forsøger at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at sende den videre til Højesteret.
