Rasmus Frøkjær Kristensen
Forskere mener at man kan spotte demens tidligt ud fra ens kørsel.
Hverdagens rutiner ændrer sig ofte lidt efter lidt.
Det gælder også bag rattet, hvor mange oplever perioder med færre ture og mere fokus på de kendte veje.
Det kan være helt naturligt, når man bliver ældre og gerne vil køre mere afslappet.
Flere forskere har i de senere år set nærmere på, hvordan små ændringer i hverdagsmønstre kan sige noget om helbredet.
Det gælder også aktiviteter, som man måske slet ikke forbinder med sundhed.
Kørsel er en af dem.
Her kan rytmer og vaner være nemme at registrere over tid, og nye undersøgelser peger på, at netop det kan vise sig værdifuldt.
Nu peger en amerikansk langtidsundersøgelse på, at forandringer i kørslen kan afspejle tidlige tegn på kognitive problemer, længe før en læge stiller en egentlig diagnose.
Det skriver Frankfurter Rundscahu.
GPS afslører mønstre
Ifølge American Academy of Neurology fulgte forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis i alt 298 ældre bilister i mere end tre år.
Deltagerne var i gennemsnit 75 år og kørte mindst ugentligt ved studiets start.
En mindre gruppe havde allerede mild kognitiv svækkelse, mens størstedelen blev vurderet som mentalt raske.
Alle køretøjer fik monteret GPS-udstyr, som registrerede hver tur fra start til slut.
Turenes længde, tidspunkt på dagen, hastighed og eventuelle ruteændringer blev samlet ind, mens deltagerne sideløbende gennemgik kognitive tests.
Forskerne tog også genetiske forhold i betragtning, herunder risikoen for Alzheimers via genet APOE ε4.
Over tid viste det sig, at deltagere med begyndende kognitive problemer kørte færre kilometer, holdt sig til korte og kendte ruter og i højere grad undlod at køre i mørke.
Markant bedre forudsigelser
Forskerne vurderede herefter, hvor præcist de kunne forudsige mild kognitiv svækkelse.
GPS-data alene ramte rigtigt i 82 procent af tilfældene.
Da oplysningerne blev kombineret med alder, testresultater og genetiske forhold, steg træfsikkerheden til 87 procent.
Uden kørselsdata lå nøjagtigheden på 76 procent.
“Vi var i stand til at bestemme mere præcist, hvem der havde udviklet kognitive problemer, ved hjælp af en GPS-datasporingsenhed end alene med alder, hukommelsestests eller genetiske faktorer,” forklarer Babulal.
Resultaterne peger på, at små ændringer i hverdagen kan give et tidligt fingerpeg om helbredet, og forskerne forventer, at teknologien fremover kan blive et vigtigt redskab i den tidlige opsporing af demens.
