Aktiemarkedet trækker det tunge læs i år.
Lige nu læser andre
Der er penge på vej til alle danskere med en pensionsopsparing.
Opsparingerne har nemlig haft et år, hvor kurverne peger stejlt opad, og gevinsterne er alt andet end småpenge.
Det skriver B.T. via. de nyeste tal fra PFA.
Et almindeligt pensionsdepot har fra årets begyndelse og frem til 30. november fået et afkast på 11,6 procent.
For en opsparing, der ved indgangen til året stod på én million kroner, svarer det til et løft på 116.000 kroner – uden at tælle de løbende indbetalinger med.
Læs også
Selvom tirsdagene i januar føltes tunge, efter aktiemarkederne dykkede kort efter Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus, har året udviklet sig markant.
Et nyt dyk ramte markedet efter præsidentens såkaldte Liberation Day i april, hvor en global toldoffensiv sendte uro gennem investorerne.
Alligevel er pilen vendt – og det kraftigt.
Nationalbanken kan nu fortælle, at danskernes samlede pensionsformuer passerede svimlende 4.500 milliarder kroner i tredje kvartal. Det er historisk højt.
Aktiemarkederne trak det store læs
Sampension peger på, at fremgangen især skyldes et stærkt comeback på aktiemarkederne.
Læs også
“Den positive udvikling hænger ikke mindst sammen med, at der siden midten af april generelt har været medvind på aktiemarkederne,” siger chefrådgiver Helle Dalsgaard og fremhæver, at afkastene har været pæne hele vejen rundt.
Hun tilføjer også, at danskernes egne bidrag har løftet tallene yderligere:
“Herudover har der været godt gang i danskernes pensionsindbetalinger i år, hvilket også har været en medvirkende årsag til vokseværket i pensionsformuen.”
Nationalbankens opgørelse viser, at danskerne har indbetalt 113,4 milliarder kroner på pensionsordningerne alene i årets første ni måneder.
Pensionerne er eksploderet på 10 år
Tager man et skridt tilbage og kigger på de længere linjer, er udviklingen markant:
Læs også
Siden 2015 er pensionsformuen vokset med 1.574 milliarder kroner.
Det er svært at finde andre danske økonomiske nøgletal, der har været på tilsvarende rutsjebanetur – bare uden selve rutsjen nedad.
Med en cocktail af høj beskæftigelse, stigende lønninger og solide afkast ser pensionsåret 2025 ud til at begynde på et rekordhøjt niveau.