Hvis du benytter et af disse midler, skal du læse med her.
Lige nu læser andre
Wegovy og Ozempic er blevet en del af hverdagen for mange danskere, der håber på et langvarigt vægttab.
Der er dog nye studier der indikere at alt ikke er ligeså godt som man går og tror.
Ifølge forskere fra NYU Langone Health og NYC Health + Hospitals står det klart, at fedmekirurgi stadig er langt mere effektivt end medicinsk behandling, når det gælder varigt vægttab.
Det skriver Presse-fotos.dk.
Studiet sammenligner patienter, der enten modtog den populære GLP-1-baserede medicin, eller som fik foretaget fedmeoperation.
Læs også
To år efter indgrebet havde de opererede i gennemsnit tabt 22,5 kilo, mens medicinbrugerne efter seks måneder kun havde mistet omkring 5,6 kilo.
Mange af dem stoppede desuden behandlingen allerede inden for det første år.
Stopper for tidligt
Tallene bekræfter et stigende problem for producenterne af vægttabsmedicin: manglende vedholdenhed.
Hele syv ud af ti brugere lægger sprøjten på hylden, før effekten for alvor sætter ind.
Det betyder, at vægten for de fleste hurtigt begynder at stige igen.
Læs også
Kirurgi er dog langt fra en let løsning.
Operationen ændrer kroppens fordøjelsessystem og kan give komplikationer som infektioner, blodpropper og underernæring – og på længere sigt også gener som diarré, svimmelhed og overskydende hud.
Alligevel vurderer forskerne, at resultaterne efter operationen er mere stabile og langtidsholdbare.
For dem, der håbede, at sprøjten kunne overtage skalpellens plads, er konklusionen ikke ligefrem opløftende.