Forside Forbrug Langt flere end du tror: Du gætter aldrig hvor mange...

Langt flere end du tror: Du gætter aldrig hvor mange danskere ‘snyder’ med den røde skrabekalender

røde skrabejulekalender
Danske Spil

Hvert år vender tusindvis af danskere tilbage til en elsket juletradition – men en ny undersøgelse afslører, at mange slet ikke kan vente med at komme i gang.

Lige nu læser andre

Den er efterhånden blevet en af danskernes foretrukne juletraditioner, Danske Spils røde juleskrabekalender.

Og præcis som med alle andre juletraditioner, så er der små forskelle på, hvordan man gør… Det er for eksempel langt fra alle, som nøjes med at skrabe en låge om dagen.

En spritny undersøgelse, som Danske Spil har foretaget blandt sine kunder, afslører, at næsten fire ud af 10 danskere ’skraber forud’.

Og inden man nu bliver forarget over det, så er det værd at bemærke, at det faktisk er lidt færre end sidste år, hvor en tilsvarende undersøgelse kom frem til, at det var næsten hver anden, som skrabede forud.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Læs også

Det er op til danskerne selv

Uanset, hvordan traditionen med skrabekalenderen nu er for den enkelte, så understreger de hos Danske Spil, at folk helt selv må bestemme, hvordan det skal gøres.

”Det er jo meningen med en julekalender, at man kun åbner en låge om dagen i december frem mod jul, eller tilfældet med juleskrabekalenderen, at man skraber et felt om dagen. Men det er altså helt op til danskerne selv, om de vil ’tyvstarte’ og skrabe felterne før tid. Vi kan også sagtens forstå, at man kan have lyst til at se med det samme, om der er gevinst – og vi udbetaler selvfølgelig også meget gerne pengene før juleaften – så kan de jo også nå at sprede endnu mere glæde og julestemning, hvis gevinsterne går til flæskestegen eller måske til en ekstra julegave,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag kalenderen fra Quick.

Selv om kalenderen allerede har været i handlen i flere uger, lyder det fra Danske Spil, at der endnu ikke er vundet nogen af de sædvanlige fem førstepræmier á 1.000.000 kroner.

Juleskrabekalenderen er i handlen helt frem til jul og koster stadig 50 kroner, som den gjorde, da den første gang så julens lys i 1994.

Ads by MGDK