Forside Mad og drikke Ovnbagte kartofler der bliver super sprøde: Du skal bare tilsætte...

Ovnbagte kartofler der bliver super sprøde: Du skal bare tilsætte én enkel ingrediens

Ovnbagte kartofler der bliver super sprøde: Du skal bare tilsætte én enkel ingrediens

Er du også træt af, at dine ovnbagte kartofler mangler det sidste crunch? Det får du løsningen på her.

Lige nu læser andre

Det kan virke krævende at lave tilbehør til hele familien på en gang, men det kan faktisk være lettere end du tror. Særlig hvis det gælder kartofler, og du gerne vil have den til at sidde lige i skabet.

Normalt er det pommes frites, man forbinder med sprødhed, men der er nu heller ikke noget mere lækkert end ovnbagte kartofler, der har et godt sprødt ydre, men som er bløde og saftige inden i.

Det bedste af det hele er, at det faktisk kun kræver en enkelt lille ingrediens.

Denne gang ser vi nærmere på en opskrift fra Megan, der står bag madbloggen The Quicker Kitchen. Det er nemlig hende, der deler ‘hemmeligheden’.

”Hvis du vil have kartofler, der er ultramøre indeni og knasende udenpå, så er det her opskriften. Disse mayo-bagte kartofler er en favorit i min kartoffelglade familie – og det er der en grund til. Ét bid, og du er enig i, at det er den bedste og nemmeste måde at lave sprøde kartofler på ” fortæller hun.

Læs også

Den hemmelige ingrediens er mayonnaise, som fungerer som erstatning for olie. Mayonnaise indeholder både protein og en god mængde fedt, og det giver den perfekte marinade, der beskytter kartoflerne mod den høje varme. Resultatet er sprøde, velsmagende kartofler – uden at de brænder på.

”Denne lidt omdiskuterede ingrediens løfter de ellers simple krydderkartofler til et helt nyt niveau,” understreger Megan.

Du behøver ikke at forkoge kartoflerne først. Det vigtigste er, at du bruger nye kartofler. Til opskriften skal du bruge:

  • 2 kg nye kartofler
  • 168 g mayonnaise
  • 1 tsk tørret persille
  • ¼ tsk tørret hvidløg
  • Et nip røget paprika
  • Et nip tørret løg
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Varm ovnen op til 220°C (200°C varmluft).

Vask de nye kartofler grundigt og tør dem godt af.

Læs også

Rør mayonnaise og krydderier sammen i en stor skål, til blandingen er helt jævn. Tilsæt kartoflerne og vend dem godt rundt, så de bliver jævnt dækket af marinaden.

Ads by MGDK