150 varer har fået lavere pris, og særligt julefavoritterne er sat ned i god tid.
Lige nu læser andre
Julen nærmer sig, og for mange danskere kan decemberfølges på pengepungen. Derfor sætter Lidl nu ekstra ind for at gøre både hverdagen og højtiden lidt lettere.
Den populære dagligvarekæde har i løbet af den seneste måned sænket priserne på hele 150 varer – fra de klassiske dagligdagsprodukter til de ingredienser, der hører julen til.
Det betyder, at kunderne allerede nu kan fylde indkøbskurven med billigere brød, ost, snacks og alt det, der skal bruges til julebagningen. Også nødder, marcipan og andre sæsonfavoritter har fået et nøk nedad i pris.
Priserne presses – for kundernes skyld
Initiativet kommer kun en måned efter, at Lidl i oktober sænkede prisen på mere end 100 hverdagsvarer. Og nu fortsætter kæden altså offensiven – denne gang målrettet både hverdag og jul.
Ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner er målet klart: ”Julen er en tid, hvor mange familier mærker begrænsninger i økonomien ekstra tydeligt. Derfor skal man trygt kunne regne med, at man får de bedste priser hos Lidl, også i december,” forklarer han.
Læs også
I løbet af året har Lidl gentagne gange skåret i priserne, og indsatsen har ikke gået ubemærket hen. Kæden har nemlig vundet flere pristjek i medierne og blev i efteråret kåret til den, der giver mest værdi for pengene i BrancheIndex Dagligvarer 2025.
Vil vinde julehandlen
Lidl lægger ikke skjul på ambitionerne: De vil være danskernes foretrukne valg i julehandlen – og de vil gøre det uden store kampagner og kortvarige tilbud. I stedet handler det om stabile lave priser på varer, som de fleste alligevel køber.
”Vi går målrettet efter at vinde julehandlen. Og det gør vi ikke med kampagner, men med reelle prisnedsættelser,” understreger Peer Sandtner.
De seneste 50 prisnedsættelser tæller alt fra baconleverpostej og kyllingebryst til vaniljestænger, rå marcipan og et udvalg af julesnacks og tørrede frugter.
Med andre ord: Lidl går ind i julen med et løfte om at give kunderne mere for pengene – og gøre årets mest traditionsrige måned lidt mere overskuelig for danskernes husholdningsbudget.