Forside Politik Nu er kommunalvalget slut: Så længe må valgplakaterne blive hængende

Nu er kommunalvalget slut: Så længe må valgplakaterne blive hængende

Valgplakater kommunalvalget
MGDK

Valgplakaterne må bliv sat op fire lørdage før et valg, men efter valget skal de forholdsvis hurtigt pilles ned igen. Ellers bliver det dyrt.

Lige nu læser andre

I går var dagen hvor danskerne valfartede til stemmeboksene, da der skulle stemmes til kommunalvalget. Et vigtigt valg i Danmark der har betydet enorme ændringer rundt omkring i hele landet, hvor nye borgmestre er fundet og nye medlemmer er fundet til de forskellige byråd.

Det netop afsluttede kommunalvalg betyder dog også, at det snart er ved at være slut med at se på billeder af politikere, der hænger rundt omkring i lygtepælene. Der er nemlig regler for, hvornår disse valgplakater senest skal pilles ned.

indenrigsministeriets hjemmeside kan man finde et større afsnit omkring reglerne for valgplakater. Både hvad størrelse de må være, hvornår de tidligst må sættes op, men også hvornår de senest skal være pillet ned igen.

Hvor længe må valgplakaterne blive hængende?

Mens valgplakaterne må hænges op fire lørdage før valget, så skal de altså pilles ned en del hurtigere efter et endt valg.

Læs også

Helt præcist har de politiske partier otte dage til at få pillet deres valgplakater ned igen, samt de tilhørende strips, snore m.m. der er brugt til at hænge dem op.

Hvis ikke man har pillet sine plakater ned, og det i stedet er kommunen der sørger for, at det bliver gjort, så kan de politiske partier forvente at skulle betale en regning.

I mange kommuner vil der nemlig blive sendt en faktura til de politiske partier eller den pågældende kandidat, der ikke har fjernet sine plakater indenfor tidsfristen. Plakater vil blive liggende i seks måneder efter nedtagning, og hvis ikke de er afhentet, så vil de blive destrueret.

Det samme er tilfældet under valget, hvis eksempelvis plakaterne hænger ulovligt.

Ads by MGDK