Liva Høyberg
Julen er fyldt med traditioner – men ingen betyder så meget som salmerne, vi synger år efter år.
Julen er for mange først rigtig begyndt, når tonerne af “Et barn er født i Betlehem” eller “Glade jul, dejlige jul” fylder kirkerummet juleaften.
For selvom julen kan forandre sig med tiden, er salmerne stadig hjertet i højtiden – de vækker minder, samler familier og bringer ro midt i decembertravlheden.
Når tro og tradition mødes
Mange af de julesalmer, vi synger i dag, blev skrevet i 1700- og 1800-tallet. Store salmedigtere som Grundtvig, Brorson og Ingemann satte ord og melodi på julens budskab om håb og glæde.
Grundtvig skrev blandt andet “Det kimer nu til julefest” i 1817 og “Velkommen igen, Guds engle små” i 1824 – salmer, der stadig åbner og afslutter julegudstjenester i hele landet.
B.S. Ingemann gav os “Julen har bragt velsignet bud” og “Glade jul, dejlige jul”, mens H.A. Brorson allerede i 1700-tallet formede stemningen med “I denne søde juletid” og “Den yndigste rose er funden”.
De mest kendte julesalmer
Hvert år synges de samme klassikere i kirker og stuer over hele landet. Her er nogle af de mest elskede:
- Glade jul, dejlige jul
- Et barn er født i Betlehem
- Dejlig er den himmel blå
- Det kimer nu til julefest
- Julen har bragt velsignet bud
- Dejlig er jorden
- I denne søde juletid
- Velkommen igen, Guds engle små
- Den yndigste rose er funden
- En rose så jeg skyde
En tradition, der samler generationer
Selv de yngste kan ofte nynne med, når salmerne synges juleaften. De binder fortid og nutid sammen – en musikalsk tråd mellem barndommens jul og den, vi fejrer i dag. Og når sidste vers af “Dejlig er jorden” lyder i kirken, føles det, som om julen for alvor er kommet.
