Liva Høyberg
Mange blander betegnelserne sammen – og med god grund. ADD og ADHD ligger nemlig tæt på hinanden, og forskellen kan være svær at få øje på.
Begge diagnoser handler om forstyrrelser i hjernen, som påvirker evnen til at koncentrere sig, styre impulser og holde energiniveauet i balance.
ADHD står for ‘Attention Deficit Hyperactivity Disorder’ og dækker over tre typer: den uopmærksomme type (ADD), den hyperaktive/impulsive type og en kombination af begge.
Den vigtigste forskel mellem ADHD og ADD handler om graden af aktivitet.
Personer med ADHD har ofte et højt energiniveau og kan virke rastløse, talende og impulsive. Hos børn kan det vise sig som uro og vanskeligheder ved at sidde stille, mens voksne typisk oplever en indre uro – en følelse af hele tiden at være “på”.
Hos personer med ADD er billedet det modsatte. Her er der tale om ‘hypoaktivitet’, altså et lavere energiniveau. Det kan gøre det svært at tage initiativ eller komme i gang med opgaver. Mange med ADD bruger lang tid på at dobbelttjekke og gennemgå ting for at undgå fejl. Selvom de udadtil virker rolige, oplever de ofte en stærk indre uro og tankemylder.
Mange ligheder
Både ADHD og ADD giver udfordringer med opmærksomhed og koncentration. Det kan være svært at fastholde fokus i en samtale, under læsning eller ved længerevarende opgaver. Mange bliver let distraheret og glemmer aftaler eller tidspunkter.
Begge diagnoser er også forbundet med sanseforstyrrelser, hvor hjernens filterfunktion ikke fungerer optimalt. Lyde, lys eller lugte kan derfor hurtigt virke overvældende.
ADD overses ofte
Fordi ADD ikke viser sig med den samme ydre uro som ADHD, bliver diagnosen ofte opdaget sent – især hos voksne og kvinder. Men uanset hvilken type der er tale om, kan den rette støtte, struktur og forståelse gøre en stor forskel i hverdagen.
Kort sagt: ADHD handler ofte om for meget energi, mens ADD typisk handler om for lidt – men begge påvirker hjernens evne til at skabe ro og fokus.
Denne artikel er baseret på information fra Bedre psykiatri.dk
