Det lyder som drømmen med hvide strande og turkisblåt hav – men nu indfører det populære rejsemål et stramt forbud, der får mange turister til at tænke sig om en ekstra gang.
Lige nu læser andre
Mange danskere drømmer i denne kolde vintertid om azurblåt hav, palmesus og lune aftener under sydens sol.
Men hvis du nyder en cigaret i ny og næ, er der nu ét populært rejsemål, du bør tænke dig om, før du booker billet til.
Nyt forbud rammer turister
Maldiverne – det idylliske ørige i Det Indiske Ocean – har besluttet at indføre et totalt forbud mod tobak. Det gælder både for de lokale og for de mange turister, der hvert år rejser dertil for at nyde de billedskønne strande.
De nye regler betyder, at personer født på eller efter 1. januar 2007 ikke må købe, sælge eller forbruge tobak. Dermed bliver Maldiverne et af de første lande i verden, der går så langt i kampen mod rygning.
Myndighederne understreger, at forbuddet ikke kun gælder almindelige cigaretter. Det omfatter alle former for tobak, herunder e-cigaretter og lignende produkter, som allerede er forbudt at sælge, købe eller besidde i landet.
“Folk kommer for den friske luft”
Læs også
Ifølge Ahmed Afaal, næstformand for øgruppens tobakskontroludvalg, skal forbuddet ses som et led i ønsket om at beskytte både naturen og befolkningens sundhed.
“Folk kommer ikke til Maldiverne, fordi de kan ryge. De kommer for strandene, de kommer for havet, de kommer for solen, og de kommer for den friske luft,” siger han ifølge BBC.
For de lokale myndigheder handler det om at bevare øernes renhed og sundhed – både for beboere og besøgende.
Maldiverne vil være røgfri paradis
Beslutningen kan komme som en overraskelse for mange turister, der måske forbinder ferien med frihed og afslapning. Men for Maldivernes regering er målet klart: Øriget skal være helt røgfrit.
Det nye forbud rammer tusindvis af rejsende, men myndighederne håber, at det vil blive taget godt imod – og måske inspirere andre rejsemål til at følge trop.
Læs også
Så hvis du går og planlægger din næste rejse og nyder en cigaret til solnedgangen, er det værd at huske, at Maldiverne nu siger farvel til røgen – og goddag til frisk luft.