Liva Høyberg
De fleste af os taler sjældent om livets afslutning – men måske burde vi. En ny undersøgelse viser, hvorfor.
For mange er døden stadig et emne, man helst undgår at tale om.
Men en ny britisk undersøgelse viser, at netop den tavshed skaber frygt, utryghed og misforståelser om, hvad der egentlig sker i de sidste timer af livet.
Seks ud af ti ved meget lidt om døden
Undersøgelsen, som er foretaget af The Academy of Medical Sciences i Storbritannien, viser, at hele seks ud af ti mennesker indrømmer, at de ved meget lidt – eller slet intet – om, hvad der sker, når et menneske dør. Overraskende nok gælder det også mange, som selv har været til stede ved en andens dødsleje.
Forskerne bag undersøgelsen peger på, at døden i mange vestlige lande er blevet et decideret tabu. Vi taler om den med forbehold eller slet ikke – og det gør det svært for både pårørende og sundhedspersonale at forberede sig på livets afslutning.
I alt deltog 966 voksne i undersøgelsen, og mere end en tredjedel nægtede helt at besvare spørgsmål om døden. Det viser ifølge forskerne, hvor følsomt og fortiet emnet fortsat er.
Film og tv skaber forkerte forestillinger
Mange af deltagerne fortalte, at deres viden om døden stammer fra film, tv-serier eller dokumentarer – og det kan give et skævt billede. Ifølge professor Dame Lesley Fallowfield fra University of Sussex er virkeligheden ofte langt mere fredelig, end de dramatiske dødsfald, man ser på skærmen.
”For mange mennesker er døden en blid, fredelig og smertefri begivenhed,” siger hun. Hun opfordrer derfor til, at man taler mere åbent om døden – ikke for at gøre den mindre alvorlig, men for at afmystificere den.
Frygt, der sjældent svarer til virkeligheden
Undersøgelsen afslører, at mange frygter, at deres nærmeste vil opleve smerte eller angst i dødsøjeblikket. 62 procent frygter, at døden gør ondt, mens 52 procent er bange for, at den døende vil være angst og urolig. Forskningen viser dog, at de fleste dør fredeligt – ofte omgivet af ro, og uden de store fysiske smerter.
Ifølge forskerne kan åbenhed, samtale og oplysning mindske frygten og gøre døden til noget, vi forstår bedre – og dermed også frygter mindre.
