Liva Høyberg
Mens de fleste kender til kvinders overgangsalder, er det langt mindre kendt, at mænd også kan opleve hormonelle forandringer med alderen.
Træthed, nedsat sexlyst og humørsvingninger forbindes ofte med alderen, men de kan faktisk skyldes mandlig overgangsalder – også kaldet andropause.
En naturlig, men overset fase, som rammer mange mænd midt i livet.
Den mandlige overgangsalder, eller andropausen, rammer ifølge Webapoteket typisk mænd i 40-50-årsalderen og skyldes et gradvist fald i testosteron.
Til forskel fra kvinders overgangsalder, hvor hormonforandringerne ofte kommer brat, sker det hos mænd langsommere – og derfor er symptomerne mere snigende.
Hvad sker der i kroppen?
Når testosteronniveauet falder, påvirker det både krop og sind. Mange oplever mindre energi, nedsat koncentration, humørsvingninger og tab af lyst. Nogle mærker også fysiske ændringer som øget kropsfedt og mindre muskelmasse. Hos enkelte kan der opstå depressive tanker eller manglende motivation – noget, der ofte bliver overset.
Et lavt testosteronniveau kan desuden have helbredsmæssige konsekvenser. Det øger risikoen for både hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed, fordi hormonet er med til at regulere kolesterol og opretholde stærke knogler.
Sådan behandles og håndteres ‘andropausen’
Andropausen diagnosticeres typisk gennem en samtale og en blodprøve, der måler testosteronniveauet. Da det er en naturlig del af aldringen, kræver det ikke altid behandling. Men hvis symptomerne påvirker livskvaliteten markant, kan lægen vurdere, om testosteronbehandling er relevant. Det findes som tabletter, gel, creme eller indsprøjtninger.
Det kan du selv gøre
Selvom andropausen ikke kan undgås, kan en sund livsstil gøre en stor forskel. Regelmæssig motion, sund kost, mindre stress og et lavt alkoholforbrug kan mindske generne betydeligt.
Nogle mænd vælger at supplere med kosttilskud som zink og aminosyrer, men det kan ikke forhindre, at testosteronet naturligt falder med alderen.
Overgangsalderen er en del af livet – også for mænd.
Det vigtigste er derfor at kende signalerne og turde tale om dem. En åben dialog og sunde vaner kan gøre overgangen lettere – både fysisk og mentalt.
