Mikkel Petersen
Ny teori raser blandt kritikere; læs hvad der kan gemme sig bag den opsigtsvækkende manøvre.
Præsident Donald Trumps beslutning om at indsætte nationalgarden i Washington D.C. og midlertidigt sætte hovedstadens politi under føderal kontrol har udløst en storm af spørgsmål – ikke mindst om motivet. Officielt handler det om at “genoprette lov og orden.” Kritikere mener, at det handler om at flytte fokus fra præsidentens håndtering af de såkaldte Epstein-filer.
Skriver TV2.
Indsættelsen i D.C.
Ifølge Det Hvide Hus omfatter operationen cirka 800 gardister, suppleret af et større føderalt “surge” af betjente og agenter. Der blev allerede første aften foretaget 23 anholdelser og beslaglagt flere skydevåben.
Borgmester Muriel Bowser kalder manøvren “uhyggelig” og “uden fortilfælde,” men siger samtidig, at byen vil efterleve føderal lov, mens justitsminister Pam Bondi overtager tilsynet med Metropolitan Police i en afgrænset periode.
Hvad siger tallene
Narrativet om en hovedstad i frit fald bakkes ikke op af de seneste officielle tal. Voldskriminalitet i D.C. lå i 2024 på det laveste niveau i mere end 30 år, og 2025 er fortsat begyndt med markante fald i flere kategorier, herunder røverier og drab. Det er derfor omstridt, at en “nødindsats” skulle være eneste farbare vej netop nu.
Teorien der fylder
På tværs af amerikanske medier og sociale platforme breder der sig en forklaring, som især Trumps kritikere abonnerer på: at indsatsen i D.C. først og fremmest er opmærksomhedsstyring. Den kommer efter måneder, hvor administrationen har lovet åbenhed om Jeffrey Epsteins forbindelser – for siden at trække i land og meddele, at der ikke frigives flere dokumenter. Tilbageløbet udløste vrede i dele af Trumps egen base.
Politisk skyttegrav
Demokratiske toppolitikere har kaldt Trumps hårde kurs et forsøg på at ændre samtalen. Senatsleder Chuck Schumer har tidligere betegnet lignende militære indsatser som et “politisk stunt”, og flere partifæller bruger samme ordvalg om D.C.-grebet. Illinois’ guvernør, JB Pritzker, har offentligt efterlyst svar om Epstein-filerne og sat spørgsmålstegn ved præsidentens beføjelser i andre byer.
Hvad er op og ned i Epstein-sagen
Efter en meget omtalt – og kritiseret – første frigivelse i februar 2025, der ikke bød på nye store afsløringer, har Justitsministeriet skruet markant ned for kommunikationen om yderligere dokumenter. Mediedækningen har siden drejet sig om brudte løfter, spartanske uddrag og et voksende pres for mere gennemsigtighed. Samtidig understreger jurister, at navne i dokumenter ikke i sig selv er ensbetydende med strafbare handlinger.
Hvorfor lige nu
Tidsvalget er politisk sprængstof. På den ene side kan en synlig magtdemonstration i landets hovedstad tilfredsstille vælgere, der ønsker hårdere kurs mod kriminalitet. På den anden side risikerer Det Hvide Hus at forstærke fortællingen om, at man søger afledninger fra en sag, der stadig skaber bølger. Uanset motivet vil udfaldet de næste uger blive målt på resultater – og på, om debatten om Epstein forsvinder fra dagsordenen, eller om den blot får endnu et kapitel.
