Mikkel Petersen
Hvis dine samtaler med vennerne altid løber ud i sandet, kan det skyldes én simpel vane – og den har du med stor sandsynlighed lige nu.
Vi taler mindre sammen end tidligere, og det går ud over kvaliteten af vores samtaler. Retoriker Nadja Pass peger på en række fælder, der dræber snakken, og hun har forslag til, hvordan vi kan få dybden tilbage, fortæller hun til DR.
Samtalen dør, når telefonen kommer frem
De fleste har prøvet det. Midt i en snak opstår spørgsmålet om en dato, et navn eller en detalje, og i stedet for at lade samtalen finde sit eget spor, bliver telefonen hevet frem. Svaret bliver fundet, men samtalen mister sin nerve.
Ifølge Nadja Pass er det netop denne vane, der ofte dræber dialogen. Hun oplever, at det konstante fokus på fakta fjerner det nærvær, der ellers kunne opstå i fælles refleksion og erindring.
Vi lytter dårligere til hinanden
Nadja Pass mener desuden, at vi i dag er blevet dårligere til at lytte oprigtigt. Mange samtaler ender med at blive overfladiske, og vi gentager de samme pointer igen og igen. Ifølge hende skyldes det blandt andet, at vi er blevet vant til at se hinandens liv udspille sig på sociale medier, og derfor bliver vi usikre på, hvad vi selv kan bidrage med.
Det handler om nysgerrighed og nærvær
En god samtale handler ikke om at vinde, men om at dele og lytte. Nadja Pass foreslår, at vi ser samtalen som en dans snarere end en debat. I stedet for at vente på sin egen tur til at tale, bør man reagere på det, den anden siger, og følge samtalen derhen, hvor den naturligt bevæger sig.
Samtalen er en muskel, vi skal træne
Evnen til at føre en god samtale er ikke medfødt. Den kræver øvelse. Nadja Pass opfordrer til, at vi tør stille spørgsmål, som ikke nødvendigvis har et klart svar, og at vi tør dele noget, der endnu ikke er færdigtænkt. Det er netop i de uforudsigelige samtaler, at vi kan blive klogere på både os selv og hinanden.
