Ulovlig indtrængning hos politiet: Nu afsoner de involverede livstid

112

28/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Det er sjældent man hører om, at der kommer ubudne gæster på en politigård. Som regel har personer uden ærinde på en politigård ikke den store lyst til at besøge lovens stærke arm. Men i Albertslund måtte politiet pludselig stå ansigt til ansigt med flere ubudne gæster.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var dog hverken forbrydere eller gæster med et uværdigt ærinde, som politiet i Atriumgården på Albertslund Politigård måtte håndtere.

Atriumgården er nemlig ifølge politiet selv hvert år et attraktivt sted for ænder at søge tilflugt.

Det lavede politiet selv et opslag på Facebook om, som hurtigt tog fart og blev kommenteret og liket flittigt. Selv mener politiet, at man ikke kan bebrejde ænderne for at søge tilflugt ved politiet, for hvad er mere trygt end en politistation?

Opslaget er fyldt med humor, politiet skriver bl.a.:

"Alligevel har det skabt røre i politiets andedam.

Ænderne har nemlig hverken legitimeret sig eller fået opholdstilladelse. Og andemor vil ikke høre, når vagtchefen forsøger at fortælle hende, at politigården ikke er det rette sted at opfostre ællinger, fordi vores husskade tidligere har spist ællinger til morgenmad.

Så de skulle altså ud af vagten – for deres egen sikkerheds skyld. Så mandag tilkaldte vores vagtcentral Dyrenes Beskyttelse. Dyreredderne var ude flere gange for at fange de små forbrydere, og selv om de var rappe, lykkedes det til sidst.

Tirsdag ved middagstid blev både andemor og hendes seks ællinger anbragt i Ejby Mose, hvor de nu afsoner livstid under særdeles fine forhold."

Du kan læse det sjove indlæg nedenunder.