Uheld lukker motorvej E45: Rejsetid forlænget med en time

112

14/03/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Mandag eftermiddag har to lastbiler været involveret i et uheld. Det har midlertidigt lukket motorvej E45 mellem Horsens S og Hedensted.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Uheldet på E45 mandag eftermiddag involverede to lastbiler, og har midlertidigt lukket motorvejen i retningen mod Vejle. Uheldet sket mellem afkørslerne til Horsens S og Hedensted.

Det skriver webmediet Presse-fotos.dk.

Til Presse-fotos.dk siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer: "Vi får anmeldelsen klokken 11:50, hvor en lastbil, kører op i en anden lastbil, som tidligere har været involveret i et andet uheld."

Det har taget lang tid at rydde op efter uheldet, fordi en af lastbilerne har tabt gods i forbindelse med sammenstødet.

Der er ikke personer, der er kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.

På grund af uheldet kan bilister på strækningen forvente kødannelse og forlænget rejsetid på op til en time, det oplyser Vejdirektoratet.