Trærutchebane på Bakken evakueret

112

04/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

En af de helt store forlystelser på Bakken blev onsdag eftermiddag ramt af et mindre uheld. En af vognene stoppede og derfor blev besøgende fra vognene evakueret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var tilsyneladende ikke første gang, at rutschebanen havde problemer. Ifølge webmediet Presse-fotos.dk havde rutschebanen haft problemer hele dagen lang.

“Jeg tror, det er en teknisk fejl, der har været og er på den. Den er nemlig stoppet flere gange i løbet af dagen og har ikke været åben for gæster – den har været kørt rundt med tomme vogne,” fortæller en af Presse-fotos.dks fotografer til mediet.

Omkring klokken 16.30 kom der dog gang i rutschebanen, og der kom gæster i den. Desværre gik den nok engang i stå. Det betød, at gæsterne måtte evakueres fra forlystelsen. Det forgik dog ganske udramatisk, hvor de besøgende selv kunne gå ned.

Det har ikke været muligt at opspore den præcise årsag til, at trærutschebanen har været ude af drift.

Rutschebanen er en af landets ældste forlystelser. Den blev åbnet 16. maj 1932 og var på det tidspunkt Europas største og kostede 250.000 kroner at bygge. Den er 852 meter lang og har det højeste punkt 22 meter oppe. På den hurtigste strækning er farten 75 km/t. Turen varer ca. 2 minutter og 30 sekunder.