Togtrafikken lammet: Her står togene stille

112

02/12/2022

Foto: Shutterstuck
Foto: Shutterstuck

Skrevet af Redaktionen

Allerede fra tidlig fredag morgen og lidt op på formiddagen er togtrafikken lammet mellem Esbjerg og Lunderskov. Det oplyser DSB.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DSB har på deres hjemmeside oplyst, at der indsættes togbusser til at køre i begge retninger, men at passagererne skal forvente flere forsinkelser.

Hele miseren skyldes en fejl på et lyslederkabel mellem Holsted og Vejen. DSB håber på, at togene mellem Esbjerg og Lunderskov igen kan køre klokken cirka 09.30.

DSB skriver på deres hjemmeside:

‘Vi har bestilt Togbusser til at køre begge veje, men det er svært at skaffe tilstrækkeligt. Vi opdaterer Rejseplanen efterhånden som vi får busserne bekræftet.’

De første togbusser ankom klokken 06.15.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen på strækningen.

Her holder Togbussen: 

  • Lunderskov: Busstationen for enden af stationsbygningen.  

  • Vejen: Forpladsen ved stationen 

  • Brørup: Forpladsen ved stationen 

  • Holsted: Busholdepladsen i forlængelse af stationsbygningen 

  • Gørding: Forpladsen ved stationen

  • Bramming: Busgaden mellem spor og station 

  • Esbjerg: Fjerneste ende af Rutebilstationen 


Husk at hvis du er mere end 30 minutter forsinket, træder DSB´s Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSB´s hjemmeside.