Stormen Otto hærgede Danmark: Se billederne af ødelæggelserne

112

18/02/2023

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Stormen Otto rev og ruskede i danskerne. Over alt i landet måtte danskerne spænde ting på plads, for at de ikke skulle flyve væk. Alligevel væltede der træer, og fløj ting rundt og skabte ødelæggelse. Vi har samlet nogle billeder her.

Væltede træer er en klassiker. Efter en storm som Otto ligger der masser af væltede træer i skoven, og en gang imellem vælter træerne ned på veje eller bygninger og skaber problemer.

Flere steder i landet er der væltet træer, og selvom vi ikke kan samle billeder af alle, så er der her et par stykker.

Træ væltet i Gentofte - Foto: Presse-fotos.dk

På Bjørnsonsvej i Valby er et mere end ti meter højt (nu langt) træ væltet i stormen - Foto: Presse-fotos.dk

En benzinstander måtte også lade livet til Otto. Den væltede simpelthen på grund af den kraftige vind.

Der skal alligevel noget vind til at få væltet sådan en svend. Heldigvis skete der ikke andet.

Der er ingen meldinger om udslip eller personskade.

Der er tale om en benzinstander fra Oil! på Søndergårdsvej ved shoppingcentret Løvbjerg - Foto: Presse-fotos.dk

Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken blev også ramt af Otto.

Stormen har ganske enkelt blæst hul i teltdugen på det berømte forlystelsessted, som har dannet rammen om Danmarks mest berømte revy siden 1935.

Hele teltet er itu, og der er risiko for, at bygningen styrter sammen.

Foto: Presse-fotos.dk

En uheldig bilist måtte fredag eftermiddag se campingvognen vælte i vinden. Der er meldinger om flere uheld i løbet af stormen.

Foto: Presse-fotos.dk