Netop nu har Politiet på Twitter bekræftet, at en person er anholdt i forbindelse med skyderierne i Fields.
Det vides endnu ikke, hvor mange personer der et blevet ramt af skud, men politiet har tidligere på aftenen bekræftet, at flere personer er blevet ramt.
Nu lyder det så også, at politiet har fået fat i personen, der har affyret skudene. Dog vides det ikke, om der har været flere involverede.
"En person er anholdt i forbindelse med skyderiet i Fields. Vi har for nuværende ikke mulighed for at fortælle mere om vedkommendes identitet. Vi er massivt tilstede i Fields og arbejder på at danne os et overblik. Vi opdaterer her, så snart vi kan," skriver Politiet på Twitter.