430 mennesker er blevet evakueret på grund af en mystisk lugt på Skjoldhøjskolen i Tilst nær Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter. Artiklen fortsætter længere nede.
I tweetet skriver politiet:
"Vi er sammen med øvrige myndigheder til stede ved Skjoldhøjskolen i Tilst i den nordvestlige del af Aarhus i forbindelse med en anmeldelse om en ubehageligt lugt. 430 pers. er evakueret. Vi arbejder på at få et overblik over sagen."
Operativ chef for Østjyllands Brandvæsen, Bjørn Christensen, fortæller til TV2, at de har folk inde i bygningen for at finde ud af, hvad der er sket.
Han har ikke kendskab til, at nogen af skolens 430 evakuerede personer er kommet noget til i forbindelse med arbejdet for at få dem ud af bygningerne.
Politiet fik anmeldelsen kl. 11.52, men kl. 12.32 er man stadig i gang med at få et overblik over, hvad der foregår.
Ifølge Wikipedia har Skjoldhøjskolen 414 elever fordelt på alle klassetrin fra børnehaveklassen til og med niende klasse.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk