Sigtet for salg af stoffer - med en fiskestang

112

26/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Tja, det må da i hvert fald kaldes kreativt!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiet fik torsdag eftermiddag en noget besynderlig anmeldelse.

Det handlede om, at der muligvis foregik noget salg af ulovlige stoffer fra en lejlighed på Snerlevej i Næstved, men det spøjse var metoden, der blev brugt til at sælge stofferne.

Et vidne havde nemlig bemærket, at der ved brug af en fiskestang blev kastet en line ned fra lejligheden, der ligger på øverste etage, og der var sat en kop på linen, så de potentielle køberen kunne tage varen og lægge betalingen i koppen, som så blev firet op igen.

Dørbank gav jackpot

Ifølge døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bankede betjentene på til lejligheden, hvor der var en 25-årig og en 28-årig mand. Fiskestangen lå i vindueskarmen, og ved en ransagning af lejligheden blev der fundet i alt 23,3 gram hash fordelt i små poser.

Der blev også fundet et kontant beløb, som blev beslaglagt sammen med hashen, deres telefoner og fiskestangen, og de to mænd blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.