Så stor er straffen, hvis du bryder navneforbuddet i Filippa-sagen

112

18/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det kan blive en dyr "fornøjelse".

Mandag var der grundlovsforhør af den 32-årige mand, der er mistænkt for at være ansvarlig for at have bortført og voldtaget den 13-årige pige, som optog alle danskeres opmærksomhed i weekenden.

Under retsmødet blev der fra anklagemyndighedens side anmodet om lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Lukkede døre betyder, at pressen og tilhørere skal forlade retslokalet under grundlovsforhøret, og dommeren valgte at følge anklagemyndighedens opfordring.

Den 32-årige mands forsvarer, advokat Jens Otto Johansen, havde ingen indvendinger i forhold til at lukke dørene, men han bad samtidig om at få nedlagt navneforbud.

Det valgte dommeren også at efterkomme, men hvad ligger der egentlig i begrebet navneforbud? Få overblikket her.

Uskyldig indtil det modsatte er bevist

Et navneforbud betyder, at en sigtet person ikke må omtales ved navns nævnelse i løbet af retssagen. Det er blandt andet derfor, at mange medier vælger at ty til initialer eller alder for at beskrive den givne person.

Det er en vurderingssag fra gang til gang, om en dommer mener, et navneforbud er passende, men som udgangspunkt bliver det effektueret, hvis retten vurderer, at en offentlig gengivelse af en sigtet persons navn kan bringe nogens sikkerhed i fare eller udsætte dem for unødvendig krænkelse.

Der kan også nedlægges navneforbud af hensyn til en sigtet persons familie, og at man ikke ønsker at påvirke for eksempel vidner.

Tanken bag den retslige mekanisme er, at man i Danmark er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det vil sige, at en person er at regne som uskyldig, indtil retten har afsagt dom i den verserende sag.

Der har tidligere været historier fremme om, at en sigtet person har fået sit navn og billede offentliggjort og delt på sociale medier, men hvor personen endte med at blive frikendt ved selve retssagen.

Stor bøde ved brud

Hvis du alligevel vælger at gå imod rettens afgørelse om at nedlægge navneforbud, kan du selv se frem til en sigtelse.

I november 2021 valgte en, på det tidspunkt, 27-årig mand at dele navnet på en sigtet i en større sag om digitale krænkelser til trods for, at der var nedlagt navneforbud i den givne sag.

Sidste sommer blev manden, der havde trodset navneforbuddet, derfor dømt for netop det, og det endte med at koste ham en bøde på 15.000 kroner.

Hvor stor en given bøde vil være, bliver afgjort fra sag til sag, da det også spiller ind, om for eksempel et opslag på sociale medier blev fjernet hurtigt, eller om det har ligget i længere tid.

Hvis en sigtet person er underlagt navneforbud, har vedkommende desuden også mulighed for at føre en erstatnings mod personer, der deler vedkommendes identitet. I sagen, der er beskrevet i dette afsnit, blev erstatningskravet afvist af retten.