Politiet leder stadig: Har du set 13-årige Sarah?

112

21/02/2023

Foto: Facebook/Sydøstjyllands politi
Foto: Facebook/Sydøstjyllands politi

Skrevet af Kathrine Frich

Politiet leder stadig efter Sarah der ikke er set siden lørdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdatering: Sarah er nu blevet fundet i god behold. Sydøstjyllands Politi takker alle borgere for at hjælpe med at finde hende!

Sydøstjyllands politi har af flere omgange efterlyst den 13-årige Sarah, og de har stadig ikke fået kontakt til hende.

I et opslag som de delte mandag på deres Facebookside skriver Sydøstjyllands Politi: 

"Sarah er netop fyldt 13 år og hun er i lørdags gået fra det opholdssted, hvor hun bor. Umiddelbart frygter vi ikke, at der er sket Sarah noget, men vi synes nu alligevel, at en så ung pige skal tilbage under trygge rammer."

Sarah er altså gået fra sit opholdssted lørdag, og siden da har politiet ledt efter hende og forsøgt at sikre, at hun har det godt.

Leder stadig

"Vi har søgt hende på nogle forskellige steder her i nat, men der har ikke været noget, der har givet noget. Så vi prøver igen i dagtimerne," fortæller Sydøstjyllands Politi til  B.T. tidligt tirsdag morgen.  

I opslaget fremgår det, at hun kan være en del af nogle miljøer, der ikke er gode for hende. 

"Sarah har nogle gange opsøgt miljøer i Vejle midtby, som vi ikke tænker, hun skal færdes i." skriver de i opslaget. 

Hvis du har set Sarah, ved hvor hun opholder sig, eller på anden måde kan hjælpe politiet på rette vej, opfordres du til at kontakte dem på 114.