Flere borgere på Sjælland har modtaget en sms fra svindlere om, at borgeren mangler at betale sin el-regning.
I sms’en står forsyningsselskabet Andel som afsenderen, men det er altså ikke forsyningsselskabet, der faktisk har sendt beskeden.
Derfor advarer Midt -og Vestsjællands Politi nu om, at man ikke skal trykke på linket i beskeden. Det skriver presse-fotos.dk.
Artiklen fortsætter under opslaget.
Teksten i den suspekte sms-besked informerer modtageren om, at strømmen bliver slukket "i morgen", da regningen for september ikke er blevet betalt. På den måde forsøger svindlerne at lokke skræmte kunder til at trykke på linket i beskeden, da det, ifølge teksten, giver mulighed for at betale regningen og undgå en strømafbrydelse.
Men linket er farligt, da det bruges til at lokke personlige oplysninger ud af brugeren, der klikker på det.
Artiklen fortsætter under billedet.
Foto: Presse-fotos.dk
Politiet opfordrer til, at man altid er på vagt overfor links, hvor man ikke er sikker på, hvem afsenderen er.
Hvis du gerne vil blive opdateret på verserende svindelnumre på nettet, kan du downloade appen ‘Mit digitale selvforsvar’, som er en gratis app, som drives af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden.