Politiet advarer danskerne: Der er kun en rigtig ting at gøre ...

112

04/11/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Opkaldet kommer ikke fra politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Goddag, det er fra Rødovre Politi, jeg skal bruge nogle oplysninger fra dig."

Nogenlunde sådan kan indledningen på en række telefonopkald disse dage lyde. Men der er noget helt galt.

For det er ikke politiet, der ringer. Det er i stedet en ukendt mand, der forsøger at narre intetanende borgere til at udlevere deres kontooplysninger.

Faktisk har manden forsøgt sig med så mange opkald, at flere politikredse nu er ude og advare danskerne om, at det altså ikke er dem, der ringer til dem.

Artiklen fortsætter under opslaget.

"Vi oplever lige nu, at en mand ringer fra et nummer der ligner et politi-telefonnummer – det kan man gør via en app – og præsenterer sig som medarbejder ved Rødovre Politi. Derefter lokker han kontooplysninger ud af folk," skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Men det er ikke kun københavnere, der modtager fuskopkald. Midt- og Vestjyllands Politi var nemlig ikke sene til at videredele ovenstående opslag og tilføje deres egne erfaringer.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Politiet skriver, at alle advarselslamper bør blinke, hvis nogen ringer og beder om dine personlige oplysninger - som fx kontooplysninger. Det vil politiet nemlig aldrig gøre.

Så hvis du modtager et opkald fra en person, der udgiver sig for at være fra politiet, er der kun en rigtig ting at gøre - knald røret på.

Og her kan man egentlig godt ærgre sig over, at vi ikke længere bruger klassiske telefoner - det har ikke helt den samme effekt at trykke på en skærm ...