Politibetjent til offer: Du har en velformet røv

112

07/06/2022

Skrevet af Kathrine Frich

En dansk politibetjent skal i dag i retten for at have blufærdighedskrænket det offer, han skulle hjælpe

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ung kvinde ringede den 9. december efter politiet, men da politiassistenten dukkede op, tilbød han hende sex.

Det skriver se og hør

Nægter sig skyldig

Kvinden havde brug for politiets hjælp fordi hendes ekskæreste havde slået og spyttet på hende.

Men da den 60-årige politiassistent mødte op udnyttede han sin stilling til at blufærdighedskrænke offeret. Sådan lyder anklagen med betjenten, der i dag skal for retten i Sønderborg.

I følge mandens forsvarer Henrik Garlik Jensen nægter betjenten sig skyldig. Han fortæller også at manden stadig er ansat ved politiet.

"Jeg kan få følelser for dig"

Ifølge det anklageskrift som Statsadvokaten i Viborg har udarbejdet førte betjenten kvinden ud i hendes gang. Her tog han hendes hænder og lagde dem om livet på sig selv.

Derefter gav han hende et knus og sagde noget i retningen af:

"Men jeg kan jo også godt få følelser for dig."

"Man kan ikke andet end at blive tiltrukket af dig"

Betjenten er yderligere anklaget for at kalde kvinden "skat", have tilbudt hende sex og delt ud af sine enge parforholdsproblemer.

Kviden fik ydermere at vide at hun havde en "velformet røv".

"Man kan jo ikke andet end at blive tiltrukket af dig, du er sød og velformuleret," sagde manden ifølge anklageskriftet, der også skulle have spurgt hende om hun fandt ham tiltrækkende.

Betjenten er blevet tiltalt ud fra to paragraffer. Han anklages for at have misbrugt sin stilling og for at have blufærdighedskrænket kvinden.

Stillingsmisbrug kan medføre en bødestraf og op til fire måneders fængsel mens blufærdighedskrænkelse kan straffes med op til to års fængsel.