Nu falder dommen: Mand snød steddatter til sex

112

03/06/2022

Skrevet af Kathrine Frich

Anklageren kræver en fængselsdom til den 62-årige mand, der narrede sin steddatter til et seksuelt forhold.

Ifølge anklagemyndigheden skal den 62-årige mand have to til to et halvt års fængsel for at narrer sin dengang 15-årige steddatter til at have sex. 

Det skriver NI

Manden udgav sig for at være en anden i en længere periode for at tilsnige sig til at have samleje og andet seksuelt forhold med steddatteren. 

"Hun har aldrig samtykket til, at det skulle være hendes stedfar," siger anklagerfuldmægtig Anne Meulengracht.

Skulle sidde klar i korset og maske


Ifølge anklageskriftet havde de to udvekslet en lang række seksuelle sms'er hvor den dengang 60-årige mand udgav sig for at være en anden. 

Samtalen varede over flere måneder og endte med at de to skulle mødes. Her skulle pigen sidde klar iført korset og en maske der dækkede hele hendes ansigt bortset fra hendes mund. 

Derfor opdagede hun først bagefter, at det var hendes stedfar.

Det er sket men.. 

Den nu 62-årige mand har erkendt at hændelsen er sket og at det var ham der sendte beskederne. Han nægter dog at have haft vaginalt og analt samleje med pigen. Samt at beskederne skulle have krænket hendes blufærdighed. 

Martin Leth Hansen, der er mandens forsvarsadvokat, fokuserer på at pigen selv har givet sit samtykke til beskederne og mødet imellem det. Det på trods af, at hun ikke vidste, hvem hun skrev med. 

Har snydt med fuldt overlæg

Det er Anne Meulengracht ikke enig i. Hun mener at kvinden ikke har kunnet give samtykke, da manden har skjult sin identitet.

"Tiltalte har med fuld bevidsthed og fuldt overlæg snydt forurettede," siger hun.

Forsvarsadvokaten Martin Leth Hansen mener kun at den 62-årige bør idømmes en betinget fængselsstraf med et vilkår om at få sexologisk behandling for de dele, som manden har erkendt.

For ham er det vigtigt, at manden har udtalt, at det var en lettelse at blive opdaget: 

"Den afgørende pointe er, at tiltalte straks efter den her sag erkender, at han har en behandlingskrævende problematik, og at han selv søger sexologisk behandling," siger han.