En mand er torsdag aften kommet alvorligt til skade og er i kritisk tilstand. Han faldt ud af et vindue fra en lejlighed i krydset mellem Stormgade og Havnegade i Esbjerg.
Sagens bekræftes af Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.
"Vi er til stede i Havnegade, da vi har fået en melding om, at en mand er faldet ud af et vindue," siger vagtchefen til B.T.
"Vi ved ikke så meget på nuværende tidspunkt og derfor er vi også i tvivl om, hvad der er sket og om han er faldet ud fra anden eller tredje sal," oplyser vagtchefen.
Hvad der derudover er sket med manden er endnu usikkert.