Mærkelig kørsel fik dreng til at føle sig forfulgt: Viste sig at være den mest uskyldige misforståelse

112

25/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Man kan godt forstå, drengen blev bange!

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog mandag eftermiddag anmeldelse fra en borger, der havde mødt et barn i Horne.

Barnet var meget ked af det og havde opfattelsen af, at en mand i en bil fulgte efter ham.

Heldigvis viste det sig senere, at der var tale om en misforståelse.

Kunne ikke finde vej

Anmelderen tog et billede af bilen, som han videregav til politiet, der af den årsag havde gode oplysninger at efterforske sagen ud fra.

Efterforskningen viste, at den bil, som drengen mødte, blev kørt af en medarbejder i en virksomhed, som netop havde et ærinde på stedet, og bilens atypiske kørselsmønster skyldtes, at medarbejderen ikke kunne finde det præcise sted, han søgte.

Syd- og Sønderjyllands Politi har været i kontakt med medarbejderen i bilen og har også været i kontakt med drengen og hans mor for at forklare bilens ærinde.

Forældrene er orienteret

Drengen har helt naturligt fortalt om sin ubehagelige oplevelse til andre elever på Horne Skole.

Forældrene til børn på skolen er derfor orienteret om hændelsen i dag.

”Syd- og Sønderjyllands Politiet sætter pris på den borgers årvågenhed, som gør, at vi kan opklare sagen og dermed misforståelsen. På den måde kan vi give både drengen og hans familie, øvrige elever og forældre samt borgere i Horne den viden, så de fortsat kan føle sig trygge i deres by”, siger politikommissær Jonas Sørensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.