Kraftig brand raserer beboelseskvarter

112

12/08/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Torsdag aften tikkede en anmeldelse ind hos brandvæsenet og Midt- og Vestjyllands Politi. Der var brand i en beboelsesejendom på Nørregade i Skjern.

En kraftig brand havde fået fat i enten garagen eller taget på huset. Det så voldsomt ud.

Efter anmeldelsen af branden kørte en større udrykning til adressen, og der blev derefter kæmpet med branden. Senere fik brandvæsnet ifølge øjenvidner kontrol over branden.

Ifølge et øjenvidne er et stort område i byen fyldt med røg. Ligesom man kunne se flammer i mange meters højde.

Det trak mange tilskuere til, der var nysgerrige i forhold til, hvad der skete. Op til 100 mennesker stod og kiggede på branden. Det skriver mediet Presse-fotos.dk.

Der er ingen meldinger om personskade. Fordi branden har været så voldsom er den hurtigt blevet opdaget, og beboerne i ejendommen er kommet hurtigt ud.