Kommune med opfordring: Har brug for hjælp

112

03/01/2024

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af J. Bøgen

Sneen vælter ned, og det kan give problemer med at nå frem til dem, der har brug for hjælp.

Snestormen har gjort sit indtog over Danmark, og det skaber store problemer i trafikken.

Men det betyder også, at der kan opstå problemer med at nå ud til de borgere, der har brug for hjælp.

I Vesthimmerlands Kommune advarer man således på Facebook om, at vejret kan give så store problemer, at Hjemme- og Sygeplejen simpelthen kan få svært ved at nå frem til borgerne, i hvert fald ikke uden en vis forsinkelse.

Derfor kommer kommunen med en opfordring til borgerne:

"SNESTORM - HJÆLP TIL VORES ÆLDRE OG DEM, SOM ER SYGE

Den kommende snestorm kan give forsinkelser og udfordringer i Hjemme- og Sygeplejen de næste dage

Bliver det nødvendigt, så prioriterer vi akutte hjemmebesøg. Der tages selvfølgelig kontakt til de berørte, hvis vejret eller vejforholdene forhindrer nogle besøg i dagens løb.

Vi holder løbende øje med vejrprognoserne, handler efter dem og gør alt hvad vi kan for at yde den bedst mulige service

Vi vil samtidig gerne appellere til, at vi alle hjælper hinanden, så derfor

Får din nabo eller en du kender hjemmehjælp? Så vær opmærksom og hjælp, hvis ikke vi kan nå frem.

Hjælp med at rydde indkørsler og indgange for sne og spred salt.

Pas på jer selv og hinanden"