Kørte sin Citroën ind i guldsmed - har du set bilen?

112

31/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er stadig en medgerningsmand på flugt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 22-årig mand er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense efter et rambuktyveri mod en guldsmedeforretning i Nørre Aaby.

Men Fyns Politi leder stadig efter en ekstra gerningsmand, og derfor beder de nu offentligheden om hjælp.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Omkring kl. halv to natten til mandag bragede en limegrøn Citroën Cactus nemlig igennem forretningens udstillingsvindue, hvor de to gerningsmænd smadrede flere montrer og stjal de smykker, der var udstillet.

Derefter tog de flugten i den selvsamme bil i retning mod Jylland, men det lykkedes politiet at få bilen stoppet i Taulov. Her blev den 22-årige anholdt, men den anden gerningsmand slap væk fra politiet. Han er fortsat på fri fod.

Har du set bilen?

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidne, der kan have set den limegrønne Citroen Cactus med den sorte tagboks enten på Vestfyn eller i Fredericiaområdet.

Den blev stjålet søndag ved en privatadresse i Fredericia. Ejeren så sidst sin bil parkeret ved sit hjem søndag eftermiddag.

Har du oplysninger, så kontakt Fyns Politi på telefon 114.

Det er en limegrøn bil af denne type, Fyns Politi efterlyser vidner til. Foto: Shutterstock