De fleste mærker mere og mere til klimaforandringer, men det kan være svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre. Mulighederne for at gøre noget findes i både mere eller mindre ekstreme grader.
I slutningen af august valgte 12 klimaaktivister fra den svenske klimaorganisation Återställ Våtmarker at pådrage sig opmærksomhed til deres klimadagsorden ved at sætte sig på vejen E4 og spærre for trafikken. Organisationen har efterfølgende selv bekræftet, at de var ansvarlige for blokaden.
Falske rygter om død patient
I den ambulance, der kørte den såkaldte prio 1-kørsel, har der på sociale medier floreret rygter om, at patienten afgik ved døden, som direkte konsekvens af aktivisternes spærring af vejen.
De falske rygter kan blandt andet findes på det populære websted 9gag.com, hvor en bruger skriver "Tolv idioter klimaaktivister sigtet efter at de blokerede motorvejen i Sverige, en person i ambulance døde, da ambulancen ikke kunne nå frem til hospitalet i tide, men gæt hvad? de vil ikke blive sigtet for drab" (dansk overs.). I kommentarsporet deles den rigtige oplysning dog om patientens tilstand, men det sker blandt flere vrede kommentarer om den manglende konsekvens for klimaaktivisterne. (https://9gag.com/gag/aeQj6ej)
Udfaldet for den involverede patient bekræfter anklager Marina Ivic: "Det er ikke sandt. I starten troede man sådan, men det er forkert. Patienten i ambulancen overlevede". Men under aktionen har det vedrørt en prio 1 ambulancekørsel, og derfor er sagen meget alvorlig.
Det får konsekvenser
De 12 klimaaktivister bliver nu retsforfulgt, og efter hændelsen på E4 blev 9 af de involverede varetægtsfængslet. For konsekvensen af deres klimaaktion, hvor de sad side om side i gule veste og spærrede vejen, bliver, at de involverede er mistænkt for sabotage og ulydighed mod ordensmagten.
Særligt anklagen omkring sabotage er alvorlig, fordi der er en prioriteret ambulancekørsel involveret, og der er nu rejst tiltale i sagen.