Kan få store konsekvenser: 1,3 mio. danskere gør dette ulovligt hver måned

112

14/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Er du blevet fristet?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ny kampagne har set dagens lys.

Men det er ikke hvilken som helst kampagne.

Det er nemlig ingen ringere end en lang række store nordiske medieaktører, herunder TV 2 og Viaplay, der sætter fokus på de omfattende konsekvenser af ulovlig streaming.

Undersøgelser fra Mediavision, udført for Nordic Content Protection (NCP), afslører, at omkring 1,3 millioner danskere hver måned benytter sig af ulovlige tv-tjenester for at se sport, film og serier.

Det skriver B.T..

Det giver i den grad anledning til panderynker, da det årligt genererer en svimlende indkomst på 860 millioner kroner til kriminelle organisationer.

Kriminelle bruger unge mænd

Ifølge Michael Lund, security manager hos NCP, rekrutterer disse organisationer unge mænd som sælgere, der tilbyder ulovlig adgang til tv-indhold:

"De kriminelle organisationer rekrutterer tusindvis af sælgere, ofte unge mænd, der gerne vil tjene penge, og de står så for at sælge den ulovlige tv-adgang til almindelige mennesker", fortæller han til B.T.

Typisk bliver tjenesterne spredt via personlige anbefalinger eller reklamer på hjemmesider, hvorefter kommunikationen flyttes til beskedtjenester som Whatsapp, der gør det vanskeligt at spore.

Betalingsmetoderne varierer og foregår ofte via PayPal, kreditkort eller kryptovalutaer som bitcoin.

Selvom det er ulovligt at købe adgang til disse tjenester, forsikrer Michael Lund, at NCP’s hovedfokus ligger på at stoppe bagmændene frem for forbrugerne.

Danskerne fristes

En af de store udfordringer er de økonomiske fristelser, som ulovlige tjenester tilbyder, især i en tid, hvor priserne for streaming af live sport er steget markant.

Her anerkender security manageren, at prisen er en vigtig faktor for mange, men advarer samtidig om de risici, der følger med. Ved at købe ulovlige tjenester afgiver man ofte personlige oplysninger, som kan udnyttes i phishing-angreb.